Tale-Nyt

Der er en del problemer involveret i omgangen med hvad jeg – i mangel på pænere ord – vil kalde tobenede multicellede organismer/homo sapiens (Måske i virkeligheden homo imbecilis) De fleste af problemerne grunder i, at før eller siden åbner de munden og udgyder en gang ævl af den anden verden. (Hvor ligger den anden verden…jeg kender den tredie…) Det meste af det ytrede er noget frygteligt ævl, som bliver udtalt primært for at forhindre at deres hjerne skal begynde at virke. Denne vokale septiktanktømning er meget nem at ignorere ved at lade højre hjernehalvdel blive hjemme for at lege med en rundsav. Men noget af det er så gruopvækkende tåbeligt, at jeg ikke har ord (Gu har jeg så. Jeg bruger dem bare ikke på dig, din hat) for hvor lange mine nosser bliver når jeg hører dem ytret. (OK, med Jolker B. Hörles ord :De bliver så lange som Nilen)
Her er en liden liste over ting der bør få enhver til at krumme tæer og trække knojernet, samt et par forslag til respons:

“Sådan er der jo så meget.” Så meget HVAD? Gu er der ej så meget. Det du mener, din østershjerne, er vel i grunden “Ja, omtalte emne er i sandheden ejendommeligt, min mudderbegavelse kan ikke komprehendere slige sager, og det er der en del den ikke kan” Hvis lortet er underligt så er det vel “Sådan er der så lidt!” du mener.
Respons: “Nej egentlig ikke”

“Så deeeet?” Dette er afslutningen på en sætning. Tonen slutter med at gå opad, og derfor insinueres et spørgsmål. Hvad helvede er det du spørger om din latterlige bæklump? (Tonen går op.) Denne sætningstermination bruges som regel af sladrevorne kællinger (M/K), i stedet for den gennemprøvede (op ligeså pisse-irriterende) “Man tænker sit”.
Respons: Bliv ved med at sige ?Deeeeeeeeeeet ? Deeeeeeeeeet – Deeeeeeeeet?

“Gammeldaws” NEJ! I gamle dag brugte man IKKE “W” i stedet for “G” (I wamle dawe bruwte man ikke “W” i stedet for “W”) Eller er det den gammeldaGs tillids-ting der køres? “Det er gennemprøvet og så godt som vores Moder troede hun lavede det – derfor fra Jylland” Altså noget gammel lort.
Respons : Brænd Is-Kiosken (De typiske syndere) ned

“…kender du det?” Således slutter nogle folk en fortælling, eller bare en sætning. Jeg må blot konkludere at hvis du har en mistanke om at jeg kender det – og dermed selv har været genstand for samme dilemma / oplevelse / forskrækkelse / blowjob / hamster, så må det være en pæn sløj anekdote du lige har belemret mig med, så hvorfor holder du ikke bare din kæft, og lader de voksne snakke?
Respons: Begynd at synge “Mona-mona-mona”

“Hva’ så?” Folk der ringer mig op, eller indleder en samtale med dette, skulle have skelettet revet ud af røvhullet. Man må antage at de har et formål med at antaste mig med deres uindbudte opkald/tilstedeværelse og derfor ville det være nærliggende at de fortalte MIG hvorfor de agter at spidle min tid, istedet for at komme med en opfordring til samtaleindledning. Som regel regner narhovederne med et svar i omegnen af “Ikke så meget”
Respons: Kom med en nøje detaljeret gennemgang af din færden siden i så hinanden sidst (forhåbentlig meget lang tid)

“Hav en fortsat god dag” Hvem helvede siger at jeg har haft en god dag indtil videre, din latterlige sovsehjerne? Jeg har fået konstateret kræft, jeg er blevet fyret, og min kone er skredet med en sydgrønlandsk hvalspækgrossist, og du håber at min dag fortsætter i samme lattermilde tone?
Respons: Sig “MNeej det håber jeg ikke fordi…” og fortæl uddybende om samtlige obsternakler der har været på din vej i dag.

Mundheld: Folk født efter 1941 der bruger citater, mundheld, ordsprog, talemåder, bevingede ord, bibelske uddrag og lignende skal have en gang tæv.
Respons: Giv dem en gang tæv

Der er garnertrisse flere, men dem har jeg lykkeligt glemt. Send dem og lad mig irriteres.