Jeg fatter ikke nummerologien.
Måske derfor har jeg kun latter og hån tilovers for den. Jeg tvivler ikke på at mit liv ville forme sig anderledes hvis jeg tog navneforandring til Orlando Bloom, men hvem helvede vil hedde det samme som en pensionist-by i Florida?
Det korte af det lange (Der kommer nok et indlæg senere om åndsvage udtryk) er at hvordan fanden skulle det kunne hjælpe mig at hedde noget andet? Hvis man tager Klaus Bondam og maser en lynafleder op i røven på ham, propper et rat i kæften på ham, maler ham spraglet og kalder ham en radiobil; Så er han stadig Klaus Bondam (OK – Muligvis lykkeligere, men stadig Klaus Bondam) Jeg kan levende forestille mig en nummerolog ville kalde mig Mirko, Micha eller så’n. Det havde i hvertfald ikke gjort mit liv lettere eller lykkeligere i folkeren! Og hvordan kan det være at man aldrig har hørt en af Tal-hokus-pokus-tosserne sige: “Dit navn er helt perfekt, det er fordi du er en hidsig, klam lort at ingen kan li dig” ?
LUK RØVEN!!! I rigtig mange år har vi givet hinanden kæle/øgenavne hvis der var et navn der passede bedre end det døbte fornavn, og det er jeg rimelig glad ved. Jeg gider ikke være Menatirk Hrasputinus Hemplatirk. Jeg vil bare være Mic.