Som tiden dog går, når man har væv på væggene (og i kroppen), og med verdens generelle tilstand er der mere end nogensinde brug for hessian til folket, lidt mere fløjl og lange fondue-aftner med Mastermind på kakkelbordet.
Med andre ord, herfra Pöllz, mer’ pöllz er vi ikke gået i hi, men blot i kælderen efter mere hessian-klædt Rioja indtil vi vender tilbage til tasterne igen, med samme ildhu som var det en grisefest på Solkysten.
Både Dr.’eren og adjunkten ønsker masser af fede saxofon-soloer i det nye år, hvor kronologien har bragt os endnu længere væk fra 70’erne.
Godt Nytår!