Jeg er i grunden pisse-ligeglad; den stol har aldrig gjort noget for mig! Hvorfor skulle jeg så vaske den helt, helt ren? Det ender vel som det altid gør: Jeg låner min lighter ud, og hvis jeg er heldig, får jeg den retur – godt smurt ind i noget ikke en gang en lærling ville røre ved. Men det koster! Det koster! Det får vi altid at vide fra højere sted. SO FUCKING WHAT? Jeg har en (næsten) nyslået tyvekrone, der er ved at brænde hul i lommen alligevel. Så giv mig et hospitalsvæsen at spendere den på! Det er i øvrigt den selv samme tyvekrone jeg får mere udbetalt af min løn (ex moms) efter skatte-reformen. Skide med sygehusene, børnepasningen, politiet, ældreplejen og alt det andet ruskomsnusk det offentlige kan finde på at bruge mine penge på! Bare jeg har til udbetalingen på en karton rødvin mere om måneden. Jeg begynder snart at ytre mig på en Blog et eller andet sted. Eller osse melder jeg mig bare ud! Eller flytter til Sverige…JOKE! Det kunne jeg aldrig finde på; at forlade den synkende skude? Det er jo lisså kujon-agtigt som at være militærnægter! Og bortset fra at jeg er en kryster, jævnt fej, angst og neurotisk, så er det ikke lige mig. Derfor er jeg, for at bearbejde min angst, begyndt at samle på mønter. Der er noget trygt og stabilt over mønter. Der er osse noget dejligt, absurd over at en 1øre fra 1881 har 450.000-doblet sin værdi, bare fordi den er fra 1881. Men det er jo ultra-liberalt og udbud-efterspørgsels-agtigt. Jeg har noget navlenuller, der ikke særligt ligner Elvis. Er der nogen der vil bytte med en 10øre fra 1947? Den mangler jeg helt vildt! Hvis det er, kan jeg osse vaske jeres stole helt, helt rene.