Udgivet i 2 kommentarer

OlympiskNyt

TORINO: Den enorme succes for “kast-sten-på-is”-holdet ved Vinter-OL har naturligvis affødt en propertional stor interesse fra det hjemlige publikum, og Pöllz, mer’ pöllz’ utrættelige rapportere har været på gaden for at lodde stemningen hos manden på gaden (m/k):

Jolker B. Hörle, Storkøbenhavn: “Det har virkelig været interessant, at være tilskuer til de intense kampe fra curling-turneringen – dramaet, spændingen, farten… ingen af de dele har været til stede, og for en gammel mand på nitroglycerin og jernlunge er det beroligende at vide, der ingen chancer er for overanstrengelse af hjertet”.

J. B. Hörle, Husum: “JAaaaaaAaa, djet er SchjUUUper-fææædt, med de daaaAAaajlige damer… nogle gooo’e koste!! AAHAHHAHAH, fek do dæææn… …”.

Jolker B. H., DK2700: “Hvaffor curling”?

David Græs, Indre By: “De ville vinde meget mere, hvis de nu holdt stenene mere mod højre… MOD HØJRE, si’r jeg!”…

Udgivet i Skriv en kommentar

JinglebellsNyt

KØBENHAVNS RÅDHUS: Efter krisemøde tidligt lørdag har Bygge- og Teknikforvaltningen lovet, at der nu vil blive reageret på den seneste tids nedbør.
– “Vi har nu fået den uafhængige rapport og kan fastslå, at den faldne sne åbenbart er kommet for at blive. Der vil nu blive taget skridt til at fjerne denne sne fra kommunens infrastruktur – et skridt det ville have være helt uforsvarligt, at tage tidligere. Ansvaret for forvaltningen af borgernes skattepenge vejer altid højest, og vi har naturligvis måttet sikre os, at vi ikke bare kaster os ud i helt unødvendige og dyre snerydningseventyr uden først, at få fastslået problemets omfang”.
Langt ude i Rude Skov har radikale shamaner truet med repressalier, hvis sneen på gader og stræder bliver fjernet.
– “Vi betragter enhver fjernelse af sne, som en fornærmelse mod vejrguderne. Krystalliseret regn har osse følelser, at I ve’ det”! Der har, som svar på de naturtros sabel- og tamburinraslen, floreret sms-kæder med opfordringer til afbrændig af snemænd på Rådhuspladsen. Denne optrapning frarådes på det stærkeste fra Københavns Politi, der lover at skride ind overfor ethvert tiltag til meteorologiske gengældelsesaktioner.

Udgivet i Skriv en kommentar

Mer’ undskyld

VIBY: Det var et højst overraskende skridt, der blev taget sent fredag, da chefredaktør for Jyllands-Posten (tidl. Ukristeligt Dagblad) Carsten Justitia valgte, at bringe endnu en undskyldning på forsiden af lørdagens udgave.
– “Da vores beklagelse tidligere på ugen er blevet opfattet som noget af en undskyldning for sig selv, må vi straks undskylde vores beklagelse. Undskyldningen er beklageligvis ikke en undskyldning, men kun en beklagelse, og kan ikke undskyldes. Undskyld (for beklagelsen, ikke undskyld for undskyldelsen)”.
På spørgsmålet om hvorvidt JP senere ville undskylde for ikke at have bragt en klar undskyldning, undskyldte chefredaktøren sig skyndsomt, og skyldte skylden på en beklagelig uundskyldelig tidsforskyldelse i sit skema.

Udgivet i Skriv en kommentar

KrænkeNyt

HUSUM: Fundamentalistiske ase-troende udsendte i et communiqué tidligt fredag deres kraftigste fordømmelse af undertøjsfabrikanten “Hammerthor”.
– “Ved Odin, hvor vover de, at besudle vores dyrebare tegn ved at placere det på så vanhelligt sted på kroppen? Hedninge verden over krænkes ved dette”.
De ase-troende blev opmærksomme på problemet efter en runestens-kæde blev sat igang på Island i sidste halvdel af 90’erne: “Hey dr r hamer på unnerdrangne knuzr Loke”. Kæden nåede til Valby sent torsdag, og har affødt stærke reaktioner fra de hedenske miljø:
– “Som stolte Thorhammerdanere sidder vi ikke stille, mens dette hellige værktøj besudles af net-boxershorts. Vi må ramme producenten af disse produkter på pungen”!

Resultatet er ikke udeblevet, og allerede nu ses en klar nedgang i salget af behageligt, men håbløst umoderne undertøj, lige såvel som salget af Baldur sodavand er dalet kraftigt.
I en pressemeddelelse fra Hammerthor lyder det: “Hva’?”

Udgivet i Skriv en kommentar

Tænk over det-nyt

En kort usammenhængende liste over ting, du ved forekommer, men helst ikke vil have billeder af inde i dit hovede:

  • Sussie og Leo dyrker faktisk sex en gang imellem.
  • Smukke kvinder skider lort ud af røven, og ser sære ud når de presser.
  • Samme kvinder tører sig og får – måske – ikke det hele af.
  • Gynækologiske undersøgelser.
  • Johnny Madsen er nøgen i bad.
  • Helle Thorning-Schmidt har født.
  • Tror du selv det er de bedste dele af dyret der havner på en pizza?
  • George W Bush (formand for USA) havde en mor.