Udgivet i Skriv en kommentar

Underekstremitets-Nyt


Mange af os er født med ben. Måske, oven i købet, mere end ét af slaxen. Vi er vokset op tænkende at ben er en selvfølge, men vi overvejer ikke situationen hvor de mangler: “Kom lad os løbe efter den der hurtige hummer!”, eller “Hvis vi får lidt fart på, kan vi nå Belgien før det flyver til himmels.”
De fleste ben er delt på midten – kaldet ”Oslo” – nogle enkelte har valgt at kalde det ”Knæ”, men det er lidt for fjollet. Ben der ikke er delt på midten, kaldes ”Konservative” Fordi de er stive.
Ben går – som regel – fra omkring hoften, til ned på jorden, og tilbage igen. Ben der ikke gør dette, får enten indehaveren til at halte, eller bløde vildt… begge dele er sjovt.
Vi måler ben i timer. Der går 24 ben på et døgn. De firetyve ben er igen delt op i 1000 meter, der alle repræsenterer 0,0024 tæer. Vekselkursen er 1 Øst-Islandsk Yen til 12,3 negle.
På den anden side af tropen, har de ikke fundet ben endnu. De eksperimenterer stadig med rulleskøjter, brun sæbe og fjærter som fremdrift. Det varer nok et par dage før deres rumprogram tager form. Men lad dig ikke nare: Bare det at der er kommet pant på ben er en signifikant ændring af dagsordenen: Der vil blive fremstillet ”Bukser” til folk der er ben-belastede, og aldrig mere vil ordet ”ben” blive ytret i sammenhæng med ”banan”, Poul Hartling”, fylp, eller bonevoks.
Vi er mange der vil en verden med ben. Mange ben. Mmmmh godt med ben…. kig på de ben! Rundt omkring på jorden findes folk – og jeg har set efter: de ER der! Dem der fører sig mest frem, er typisk dem med ben.
Folk med ben beder dig aldrig invadere Mols fordi du keder dig. Folk med ben beder dig aldrig drikke talg… for det er for klamt! Folk uden ben taber til dig i ét tag-fat hvis du ikke er en total looser!
Ben er en dejlig ting. Især hvis de er pæne. (send billeder)Det ville bare ikke gå uden dem. Jeg er tæt knyttet til mine, og vi havde en dejlig tur til Kreta sidste år – hvor vi grinte og grinte. (Eller henholdsvis grinte, og knagede let i Oslo)
Nu spørger du måske ”Hvad med mælk? Er det nu pludselig ikke godt for tænderne mere? Skal man kunne finde rav ved Peblingesøen før der sker noget?” Og bare det at du spørger beviser min pointe!
Hvis du er lidt omhyggelig, så kan du samle hele livet, og få mange gode ben! De der ben… de er dejlige!

Leave a Reply