Forfatter: Dr.Læge

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Bibel-Nyt

Idag skal vi have lidt bibelsk regnesjov:

Det hele starter med treenigheden, så start med tallet 3.
– Multiplicér dette (Ja gang det, dit imbecile møgøre) med antallet af de dødssynder der fjerner os fra den hellige treeinghed.
– Multiplicér resultatet med antallet af de bud, der blev bragt ned af Moses fra bjerget – trods de fristende dødssynder, skal de holde os på rette vej.
– Dertil lægges antallet af Jesu deciple, når fraregnes Judas, der var skyld i Jesu død; thi han var falsk og en klam stodder.
– Derpå multipliceres summen med antallet af dage, herren var i graven på grund af Judas misgerning, før han genopstod og viste døden trods.
Tankevækkende ikke? Næsten lissom 9/11.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Jolker-Nyt IVX

Vi var nogen stykker der havde diskuteret et stykke tid. Men vi havde aldrig regnet med at det ville brede sig i den grad som det gjorde. Jeg sad – som altid – i mose-hytten, og tænkte mine små tanker, da Yemgerd modstridende kom forbi. Hun var slæbt herned af min lillesøster, og i Mose-Hytten var der oprigtigt talt ikke særligt interresant. Min Mose-Hytte bestod af en palle placeret et nogenlunde tørt sted, og først da Yemgerd kom, blev gulvet belagt med finér, den fik fire vægge, og et tag, og den blev beskattet som fritidsbolig. I Mose-Hytten fik Yemgerd og jeg et fælles rum. Der fik hun og jeg et fællesskab, der for altid skulle ændre vores måde at tisse på. Vi havde et afslappet forhold til fisk og skulle ikke kigge over skulderen efter bøller, for Yemgerds bror var ham med kortest hår i motorcykelklubben. Yemgerd og jeg prøvede alt sammen, botset fra det meste, og vi blev hængende sammen, selv da alt var forbi, fordi hun stadig kunne få mig til at tvivle på at at jeg havde giftet mig med den rette.
Flere timer efter at vi slog op, kom hun til mig og sagde:
-” Hvad mon passer i den der udenfor?”
Det var en af de der ting der virkeligt pirrede en drengs fantasi. Jeg prøvede og prøvede ting, men de passede ikke. Vi slæbte ud fra kammeret, men hverken frakkerne, sengen eller fliserne passede.Tøserne hev boxer-shorts, cigar-etuier, slipsenåle og forbavsende mængder råt hjortekød med ned på gaden og videre med hen til den, men intet passede perfekt. Ingen havde sagt at det skulle være nemt, men heller ingen at det skulle være umuligt. Efterhånden var pigerne ved vognen på grådens rand. De yngste af dem klynkede, og de lidt ældre prøvede at faldbyde dele af deres krop. Blot i håbet om at en forbipasserende herre skulle vide hvad som passede. Det som skulle passe skulle være en blanding af en kost, fem vaskere, en budding, nogle solsikker og Esbjerg, men hver gang nogen kom med noget der lignede, så passede gevindet ikke, eller toppen var for slap, eller hovedtypen var for slimet. Næsten fire mænd fra lumsås talte i videlse og sagde at det måtte være kål og ost, men det passede ikke. Nogen sagde at der var bakket snagvendt, og jeg prøvede ål og kost, men det passede ikke. Jeg bad til Gud, men fik kun hans telefonsvarer. Jeg prøvede en stør, fire æbler, to spæreflader, Hven, og en bakke K-Salat, men de passede heller ikke.
Hen imod aften fik Katja en idé: Hvad om alle samlede sig på Smatbanevej og dansede grimt, indtil Schwytz på fjerde fortalte hvad der passede, for det var jo trods alt hans. Men ingen af os havde tænkt på at tage rødt klæde med. Til sidst skred vi bare, for sådan var tiderne dengang.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Fresh-nyt

Alt skal være Frisk! Frisk! Frisk! og hvis du ikke lige fangede det selvom jeg skrev det tre gange, med stort begyndelsesbogstav og med udråbstegn bagefter, så skriver jeg det lige igen: Pis!

Hvis alt skal være så skide fresh, hvorfor blev jeg så overtalt til at få et køleskab? Deri kan jeg holde en agurk nogenlunde urynket i flere timer, men det er jo ikke godt nok! Hvis ikke jeg får jord i håret når jeg gnasker sushi-kartofler direkte fra et hul i 30cm spagnum, er det jo ikke fresh. (“Fresh”skal her læses i et overstyrret toneleje, og gerne med et meget langt “e”)

Skulle det ske at kartoflerne befandt sig i den del af min tilværelse, jeg har valgt at kalde “Spanden i hjørnet af køkkenet” og spirrede, ville jeg få gratis kartofler, hvilket umiddelbart ville være en bonus her i denne umiddelbare krisetid. Desuden har jeg altid haft det svært med det der Freeeshness. Derfor er kyllinger en af mine favoritter: De skal skamkoges i smadder, og når de så ligger som en gang trevlet snask, i bunden af den udkogte gryde, så skal det sgu steges! Vi skal jo ikke have salmonella! Jeg tænker derfor at en stor del af freshness-trangen kunne udrydes med nogle flere bakterier: “Hvis du ikke frituresteger den der artiskok, så imploderer din brystkasse og trykker din lever ud af munden og dine lunger ud af røven” Det ville nok osse sætte en stopper for de mange kyllinge-sushi-steder vi ikke har set endnu.

Men det er jo ikke kun grøntsager der stadig skal leve mens man spiser dem.
Mange af mine legekammerater synes det er helt vildt fedt når der serveres et dyr, der dårligt er holdt op med at bisse, og stadig bræger når man bidder. De ymter bla: “Det er godt nok frisk kød, det her”, “Din onkel fra Hjämtland må osse nakke et par stykker til mig” eller “Den skolepige kan max være 14, så mør hun er” men det siger mig egentlig ikke så meget. Det passer mig fint at være kreationens herre. Jeg kan lide tanken om at have pløkkede dyr hængende i flere dage før det behager mig at æde dem. Og ikke bare dyrene selv, men osse foderet til deres afkom; mælk!

Mælk der står i mit køleskab for længe bliver til Ymer. Skulle det ske at min ymer står for længe, så bliver den til ost. Nu kommer så det fede: OST KAN IKKE STÅ FOR LÆNGE!!! Hvis ost står længe blive det til en delikatesse. En delikatesse man skal have løgringe og sky ovenpå, og drikke snaps til. I dette tilfælde tror jeg at jeg tager den cervelatpølse der har gærret siden 1998. Den er skarp, holder 65%, og grønt er godt for øjnene.

Udgivet i af — 3 kommentarer

Lyve-Nyt

Jeg er kommet med en del løgne i mit liv. Jeg er vel nok det, min mormor ville kalde løgnhals. Jeg er ikke holdt op fordi jeg er blevet voksen, men mine løgne har taget en lidt anden drejning:

1: Simon Amitzchszsbølle har en flot maskulin stemme
2: Alle jeg kender, kalder ikke-lyshårede for “Perle”
3: Amin Jensen er sjov.
4: De fleste af dem der stiller op til X-Factor, har virkelig selvkritikken i orden.
5: Jeg har aldrig løjet for at få sex.
6: Mine skattekroner bliver brugt præcis som jeg vil have det.
7: Nik og Jay er en vigtig del af dansk HipHop.
8: Det overskæg klær dig.
9: Jeg får JyllandsPosten på mit arbejde.
10: Det er synd for dig, at du investerede forkert.

Har du selv en løgn, så kom med den her.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Finans-Nyt

Hvornår kommer den dersen finanskrise og banker på døren hos mig? Jeg er kommet til et punkt hvor jeg føler mig helt vildt uden for. De sidste par måneder har jeg spændt kigget i min pung/netbank og konstateret at der er præcis lisså lidt tilbage som der plejer at være. Men jeg har jo heller ikke overbelånt min lejlighed for at købe Zimbabwe-dollars, Islandske og svenske kroner aller anden banan-mønt; og mit bedste bud er: Det er der sågu heller ikke ret mange andre der har, så hvor er det liiiige den hersens krise stammer fra?

Den starter fx. så’n her: Nogle banker låner penge til folk med sikkerhed i Friværdi. Friværdi har jeg nævnt før, og ved nærmere eftertanke skriver jeg det igen med lille: friværdi. friværdi er, som før nævnt, fiktive penge. Du kunne lisså godt prøve at veksle matadorpenge (Det lykkedes i Nordea, så go for it!) Problemet er så at bankerne tror at friværdien bliver ved at vokse, og det er de åbenbart ikke uddannede nok til at gennemskue AT DET KAN DEN IKKE! Der kommer et tidspunkt hvor folk ikke har lyst til at give 10 mil. for en 2V i sydhavnen, med “must-see udsigt” over blaah. Der er nok heller ikke nogen der har lyst til at gi på den grimme side af en milliard for et hus til at spille pauker i på amager… eller… vent, det har vi jo åbenbart allesammen.

Tag nu Finn Nørbygaard. Han virker ellers som en kvik fyr…NOT! Vi er et par stykker der lagde mærke til at IT-boblen baldrede med et øresynderrivende “Pløp” for et par år siden, og efterlod et par multi-milliardærer som knap nok milliardærer. Men det stoppede ikke Funny-Finn. Han fandt et IT-foretagende med et regnskab så godt, at man sku tro det var løwn, og tænkte “Jeg tror ikke det er løwn!”. Han investerede derpå sine ufortjent opsparede millioner i foretagenet. Forstå mig ret: Jeg ved godt at de fleste af Finns penge kommer (heldigvis) fra tidligere investeringer, hvis han skulle skrave den slax dineros sammen ved at optræde skulle han have været på scenen og i TV meget mere (gru); ufortjent er blot ment på denne måde: Jeg under ikke den stodder noget som helst. Skulle han finde en colaflaske i sin hæk, så har han bare at aflevere den til føste forbipasserende – han fortjener ikke panten! Men her kommer jeg så i et frygteligt dilemma. Fesne-Finn har ytret at han er nød til at begynde at optræde igen for at få økonomien til at hænge sammen. Det er bare så’n en egoistisk tankegang: Jeg har det af helvede til… jeg skal ikke være den eneste! Så er det altså at jeg tænker: Finanskrise eller ej. Hvis hele Danmarks befolkning giver bare en 10’er hver til den usjove skolelærer. Det bliver – i følge Danmarks Statistik – 54.470.000kr (altså danske kroner. Ikke nogen af de der nord-skandinaviske lakrids-penge)Så kunne det måske få ham til at blive hjemme? Han generer os jo åbenbart kun for pengenes skyld, så lad os endelig give ham dem i selvforsvar, jeg er imod dødsstraf. Hvis Amin Jensen osse holder kæft gi’r jeg gerne en tyver!

Udgivet i af — 1 kommentar

Uddrags-Nyt

Ranunkelmanden kæmpede for at komme op til overfladen. Han havde vist været væk en uges tid, men var nu klar igen, til at tage kampen op mod superskurken Mor. Lige siden Mor havde oversømmet byen med kød-gyldne pølsetænger havde han haft på fornemmelsen at vejen gik mod kælder-etablissementet “Skridtprygleriet” på Klynknossevej; og han havde fået ret. Mor havde først sikret sig alverdens etbenede sudoko-narkomaner som allierede, og dernæst truet sig til gevinsten på 103 myre-kranier (vel nærmest en hovedgevinst) i Lakse-Pouls UrinBingo. Siden den dag havde intet været som siden den dag. Nationer havde skælvet, karse var styrtet til grunden, og tre smede fra Nibe havde undret sig over hvor deres pålæg var blevet af. Det viste kun Mor. Ranunkelmanden tog sig til sit, efterhånden, mangelfulde hoved. Det havde været et hårdt døgn. Han tænkte sig om og rettede det til “Lorte” Det havde været et hårdt Lorte – Det havde i hvert fald været mere
Lorte end Døgn. Ranunkelmanden viste at han måtte skynde sig til Bornum. Byen fandtes ikke, og hvis ikke han var hurtig ville den opdage det.

I den anden ende af byen havde den Islandske lejemorderske Grynthildur imidlertid fundet ro ved brønden. Det havde varet længe, men nu var hun helt klar igen. Hun stod nøgen i al sin nordiske pragt, og lod sveden løbe ned af sit lange korngule hår, dryppende på hendes flotte fyldige barm, og videre ned på hendes balder. Når Grynthildur havde ordnet Ranunkelmanden, ville hun give sig god tid med sin plastickirurg. Hun havde overhørt Ranunkelmandens samtale med Mohammed abn-il Fimoud – eller “Jørgen” som han blev kaldt fordi han altid stjal din lighter – og hun havde besluttet sig for at tage hessian-handskerne af. Derfor stod hun nu helt nøgen, kun iført en pjerrot-intimpiercing, et Roskilde-armbånd og et tre meter langt hug-sværd med modhager og blod-rille. Beslutsomt gik hun op af byens hovedgade. Indtil hun stod foran Jørgens (eller Mohammed abn-il Fimoud som han blev kaldt, når han havde givet dig din lighter tilbage) KnivKogeri og svedte, på sin egen overvældende, men forbavsende lidt klamme, måde.

Ranunkelmanden (hvis navn er Torben Hertich, men det får vi først at vide i sidste kapitel i en meget erotisk scene med Tanja, som slet ikke bliver nævnt) kastede sit mest fesne blik på bartenderen i Bornums værste slyngelhule og sagde:
-” Giv mig en øl og en oplysning!”
-” Oplysningen kan jeg klare, men det eneste vi serverer, er helt vildt klamt hjemmebrændt, der nok vil gøre dig blind og de næste seks generationer af din familie til lilla, infertile mutanter med et ulige antal arme.”
Bartenderen trak på de fleste af sine skuldre, og tilføjede undskyldende:
-” Det er naturligvis ikke noget jeg selv har lyst til at fortælle dig, men det siger fødevaremyndighederne at jeg skal pga. vores dødninge-smiley…det smager OK”.
Ranunkelmanden fik et glas af det lokale bryg, der smagte som havde en velbrugt skisok morgenpisset på undersiden af en død gnu og sagde:
-“Knnnknnnknnnknnn”
Og tog sig til hoften og forsvandt i et par minutter.

Grynthildur havde ingen problemer med at ignorere mimeren da han spøgefuldt fulgte efter den nøgne valkyrie. Men hun havde dog svært ved at skjule et lille smil da han blev flækket på langs i hendes retfærdige harme over gadegøglere i almindelighed og mimere i særdeleshed. Grynthildur bar også på en tung arv des anliggende. Hendes mor havde, med underlivet som indsats, spulet gøglerne fra Tislavik ned af fjældet med brystmælk, da de angreb hendes hjemstavn under de frygtelige Klovne-krige; og hendes mormor – den sagnomspundne Krasulda – havde, ene kvinde, forstået offside-reglen. Nu stod hun foran sin største udfordring. Hun kunne se Ranunkelmanden bag den fedtede rude, og hun viste at nu gjaldt det familiens ære. Det var nu eller lidt senere. Hun så Ranunkelmanden rejse sig op fra gulvet. Han virkede omtåget. Han kiggede rundt, og så hende lige i øjnene. Hver især – som i slow motion – pegede de på hinanden og sagde henholdsvis:

Udgivet i af — Skriv en kommentar

GrandPrix-Nyt

Her på den ellers så maskuline Pöllz kommer nu noget så bøsset som en Melodi GrandPrix anmeldelse.
Jeg skal være den første til at indrømme (sikke noget pis, det er der da masser af andre fesne fyre før mig der har indrømmet) at jeg ser GrandPrix – ikke det med racerbiler fra Monaco, og jeg ser det med stor nydelse. Jeg gider ikke anmelde alle numrene, da meget af det er noget håbløst øst-blok unga-bunga (misforstå mig endelig ikke, meget af det håbløse øst-blok unga-bunga er fra vestlande…) Så det er kun de numre jeg mener bor have et ord med på vejen der bliver nævnt.

RUSLAND: Et af årets store favoritter. De har sendt en pæn stodder der synger en sang der nok er skrevet til SportySpice’s ikke-udsendte album. Den er ret kedelig, men russisk så Ukraine og de andre stemmer nok på den.

ESTLAND: Flere af de sange jeg har mest lyst til at kommentere kom slet ikke med i finalen, blandt andet denne her; Tre herrer, velbegunstiget med lys i lagkagen, præsenterer her en sang jeg gerne ville have været med ind over, primært fordi scene-showet indeholder tre skilte med henholdsvis et løg, et stykke kage, og en pølse… fin forklaret på estisk… eminent!

ISLAND: Har føling med tiden og laver et prægtigt eurodance-nummer. Tiden de har føling med er vist omkring november 1996.

BELGIEN: Det var simpelthen fantastisk, og jeg tabte mit hjerte øjeblikkeligt. De klarede sig selvfølgelig ikke til finalen, men find den på youtube, og fryd dig over nummeret, man kun kan blive i godt humør af. Tænk dig: Det er Belgiere der synger på et selvopfundet vrøvle-sprog… som om flamsk ikke var latterligt nok…

SVERIGE: Sådan skal den GrandPrix-kage skæres. Ikke mange ved det, men Charlotte, der synger, havde en mor der var halvt gekko. Det er derfor hendes øjne virker som om de er på vej om på siden af hendes hoved. Så lad være at drille!!!

BOSNIEN: Det er egentlig ikke fordi deres sang bør nævnes, da den er en anelse mere monoton at lytte til, end en dryppende vandhane. Grunden til at jeg nævner Bosnien er at alle de små latterlige udbryder-republikker mindsker Danmarks chance i GrandPrix’et. Fuck der er mange “lande” med i konkurrencen lige pludselig. SanMareno? Armenien? Georgien? Hvornår stiller Vatikanet op? Færøerne? Grønland eller Foreningen for jysk hjemmestyre?

TYRKIET: Hvis du kan li Carpark North og kan forstå tyrkisk, så er det lige dig!

ARMENIEN: Sådan lød tyrkerne før de lød som Carpark North.

POLEN: Det er endnu ikke lykkedes mig at holde mig vågen til slutningen af sangen.

MAKEDONIEN: De burde have gået videre. De havde alt der skal til for at få de østlige stemmer: Postnummer i det tidligere Jugoslavien, Intet talent, grimme kostumer, yderst middelmådig sang, og en sangerinde med OK store kasser.

IRLAND: Det virker som om at man regner med at folk gier en duece point når man lader en hånddukke grynte ens indslag. Hvis de var gået videre med det lort havde vi næste år set et ballondyr fra Ukraine og en origami-kat fra Armenien.

SPANIEN: Normalt er jeg til de lidt skæve, spøjse indslag, men den her fatter jeg slet ikke. “Nr.3 Le Robocop…. Nr.4 Le Spark i bollerne til i finder noget ikke-talentløs pis at spilde min tid med”

FINLAND: De spiller sånnoed heavy igen. De vandt med Lordi, så nu prøver de igen. Bare uden charme, uden masker …og på finsk…men med godt med pyroteknik.

TYSKLAND: Man kan fanme godt høre at de kører på fribillet lissom Spanien.

GRÆKENLAND: Den er kedelig og forudsigelig. Samme slax pop som de har hældt i konkurrencen de sidste par år, så den vinder nok.

DANMARK: Det er faktisk en behagelig melodi vi har sendt af sted i år. Simon vinder nok ikke, men er der lidt retfærdighed til (det skal de østlige deltagere nok sørge for at der ikke er (rønebær og jantelov))så skal han sgu nok klare det pænt.

Jeg ved ikke om du er enig i mine kommetarer, men sæt dig ned og se det, om du kan li det eller ej. For du bløder et ton licens-kroner til showet; Du kan lisså godt få noget ud af dem.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

OlsenBanden-Nyt

Jeg har været inde og se OlsenBanden-musicalen. Og jeg giver den fem stjerner på samme skala hvor jeg syntes at IrakKrigen var en fed idé og hvor Palmin-tærte var en gastronomisk triumf. Det er skræmmende at opleve en situation hvor jeg faktisk synes at Gordon Kennedy er en af de bedste skuespillere, og det eneste der fik det til at marginalt ligne en OlsenBandeFilm var kostumerne (Spot-on… alle til hobe) Det der virkeligt generer mig er ikke at sidde i to sive klokketimer og se en gang forvirret ævl fra en højtbetalt scene. Det der virkeligt genenerer er at det virker som en gang penge-tænkt tør-anal-voldtægt af en af de få cinamotagrafiske samlingspunkter vi som et lille folk har. Nordmændene har kneppet det næsten uhjælpeligt istykker. Prøv at søge på youtube efter “Olsenbanden” og se om ikke de fleste er fra den Norske gang-rape . Her skal jeg for uindviede måske forklare at, i modsætning til svenskernes “Jönsson-Ligan” der blev overført til så-at-sige “Svenske tilstande”, så genindspillede Norskerne uden skam og blusel OlsenBanden som “OlsenBanden”!Replik for replik, bare med norske skuespillere. Som altid når nordmænd er involveret kommer der en gang kønsløst ligegyldigt lal ud af det.Prøv bare at søg” Olsenbanden For Full Musikk “. Vor herre bevarres. Men nu hører jeg at folk vil lave OlsenBanden som annimationsfilm. Det tror jeg vil klæde den gamle bande bedre end en musical. Alt det anarkistiske kan komme til fuldt udtryk. Især når man hører at det er folkene bag “Terkel I Knibe” der begår den. For det er jo det Egon handler om: den ensomme anarkist der kun går efter den svindlende over-rige… ren Robin Hood. Denne tegnefilm kommer først i 2009, for lige nu er de i gang med “Rejsen til Saturn” og alle jer der kan deres børnelecture som jeg, vil gnide sig i deres urin-befængte barnefingre i spændt
forventning. Claus D’s klassiske tegneserie som film? Det kan kun gå galt (Se en trailer på eb.dk der med garanti intet har med filmen at gøre)
Og hvis du har mere mod på at se hvad nordmænd kan gøre ved dansk humor, så prøv at søge på Travellin’ Strawberries og tænk på at der viser sig at være folk fra det der Norge-noget der fakkertalt tror at DE har opfundet OlsenBanden og The Julekalender… giv dem tørt på når i ses.

Udgivet i af — 1 kommentar

Juleønske-Nyt

Det er ved at være hjul. Min mor har stresset mig siden august for at få min ønskeseddel, så jeg har valgt at kyle den ud blandt alle jer umælende, mindrebemidlede lam, så osse I kan se hvad alle os på den øverste side af vejgrøften – alle os der ikke kan nøjes med en kvist og en hærdet bæ – ønsker os fra vores indavlede overklasse-familier. Det er ikke for at få jer til at få det dårligt, en kvist er sikkert et fint legetøj hvis man er en total mega low-life som dig, men i mit tilfælde skal der altså lidt mere til for at få min klokke til at ringe.
Som udgangspunkt plejer jeg, når folk spørger mig ” Doktor, hvad ønsker du dig?” at svare:
– “En sprit-ny afgitsfri Rolls Royce, 10millioner kroner skattefrit (gerne kontant) og pøblens anderkendelse, men jeg kan nøjes med en kasse Classic!
Men vel vidende at der ikke findes kasser nok af denne gude-drik til alle dem der selvfølgelig ønsker at give mig en julegave, har jeg her udarbejdet en alternativ ønskeliste: (Min Mor er gave-koordinator, ring til hende før du giver mig noget andet! Du skal osse huske bonnen, for det skal helt sikkert byttes, og jeg er nok nød til at få Chuck Norris til at give dig et cirkelspark)

Dr.Læges ønskeseddel til dem der ikke kan give verdensfred
– Et fjernsyn uden boligprogrammer
– En af de suppegryder, hvor hvis man taler om en fed suppegryde så er det den man taler om.
– Z i kjole til en sushimiddag
– Stemmesedler der ikke har “O” og “Ø”
– Et lokum der selv slår brædtet op efter damebesøg
– Et nyt håndled (højre)
– Et Ungdomshus – i Qaqortoq
– En æggemad med rejer
– Levende statuer, der er døde
– Et liv
– 56.000 bolsjevikker der følger min mindste befaling
– Pæne tæer (gerne 10)
– 23mtr hyldeplads til mine VHS’er
– En Stasministerpost
– En statsministerpost mere (Hvis den anden bliver nusset)
– Warren Beattys fingre
– Holland

– Min X-kone kneblet med meget lidt tøj på, på et hotelvæerelse i Barcelona
– Gavekort til IKEA