Udgivet i Skriv en kommentar

International KampdagsNyt

Ingen er mere for dagens vigtige sag og en større støtte i kvindekampen end Pöllz, mer’ Pöllz. Alle dage har vi hele dagen taget stilling for hvad end kvinderne mente var noget, der skulle kæmpes for. Det er således med en vis vægt vi sætter fingeren på de ømme kvinde-punkter og hjælper dig med at gøre netop denne kampdag til den bedste – uanset dit udgangspunkt eller dine forudsætninger.

Det skal ingen hemmelighed være, at mange mænd har svært ved at finde den rette metode eller indgangsvinkel for at vise hvor meget de faktisk støtter kvindekampen – ikke mindst som en fælles sag, hvor forbedring af kvinders stilling i samfundet også gavner mænd.

Med afsæt i mange års erfaring giver vi dig her de fem vigtigste måder, hvor du kan vise hvor meget du går ind for kvinder og deres kamp:

  1. Kommentér på kvinders udseende med udsagn som “burde du ikke blive klippet/smide lidt vægt/klæde dig anderledes”? Kvinder bruger store summer på tidsskrifter, der fokuserer på netop disse estetiske emner, så her kan du spare kvinderne mange penge. Og husk at formulere det som spørgsmål, så det blot er forslag.
  2. Benyt termen “det sagde hun også igår” i samtaler for at pointere, at kvinder faktisk ofte har fået samme gode idé og ytret samme udsagn, og mænd ikke sjældent er et døgn efter.
  3. Støt med regissering og tips til forbedringer, såsom “dine pointer ville være lettere at forstå hvis du ikke var så aggressiv/hysterisk”. Det er ikke let selv at vide hvordan man fremstår, når man er i sine følelsers vold, og her vil kvinder være meget taknemmelige for din feedback.
  4. Let byrden for kvinder på arbejdspladsen for at vise hvor meget du står bag dem. Specifikt kan du fx. i mødesituationer afbryde dem og overtage talerækken, så de ikke skal bruge unødige ressourcer – eller lad helt være med at invitere dem til møder og sørg for at de får de lette opgaver. På den måde vil kvinder få mere overskud til at kæmpe for ligestilling og -ret hvilket igen også kommer mænd til gode.
  5. Vær den bedste støtte privat – uanset relationen er ven, partner eller ægtefælle så kan du altid gøre en kvindes hverdag enklere i hjemmet ved simple kneb, som at ikke gå i vejen i køkkenet, sprede vasketøj ud på soveværelsesgulvet for hurtigere sortering eller give opdateringer på vigtige sportsresultater fra ind- og udland, som kvinden må have gået glip af. Det er som udgangspunkt hensigten som er vigtig og man kan som mand ikke blive for kreativ, når det kommer til at vise sin hensigt med at støtte.

Nu er der – som i alle af livets forhold – en risiko for at en kærlig gestus ikke bliver modtaget som sådan. Her er det vigtigt at nysgerrigt spørge indtil eventuel manglende humor. Mange kvinder glemmer ganske enkelt at opfatte ting som de morsomheder de var ment som – ikke mindst hvis levering og formulering bliver en kende kantet. Her kan man med fordel demontere en spændt situation ved at forklare, at det var en vits og/eller gas.

God kampdag!

Udgivet i Skriv en kommentar

Nations-Nyt

Dannebrog i modvind

Det danske flag fortæller sin historie (Gu gør det ej – det er mig som gør’ed!)

Vi hænger det i kæder på juletræet; Vi vifter med det når vi får læsterlige klø i boldspark i en diktaturstat; Det hejses for at markere, at nu har nogen taget endnu en rotation omkring nærmestliggende stjerne og det sættes på halv, når det viser sig, at det var sidste omgang.

Nej. Det er ikke skagenslapper – Det er Dannebrog.

Det danske flag blev opfundet af stofsnedker Dan E. Brog og hans partner i deres værksted i Dialysegade i Horsens, et par timer før midsommer i 1923. En væltet hirse-valse og et andespil, der gik over gevind resulterede i det design, der skulle blive symbolet på en nation.

Dan vandt ved tendens-lodtrækning retten til at navngive opfindelsen over sin kollega Svend Ske Kluud, der sikkert ville have kaldt flaget for Jørn eller noget andet lamt. Flaget blev designet for at matche sangen “Rød-hvide farver” af Flemming Antony, men på de tidligste fotos af Dannebrog kan man se, at det oprindeligt faktisk var sort og hvidt.

Alt dette er formodentlig gamle nyheder (eller nye gamleheder) for enhver der har gået i folkeskole under ølstrejken i 1985. Der er dog en række ting, der ikke er alment kendt. Vidste du for eksempel at:

  • Danmark har haft fire flag før Dannebrog. To af dem forestillede Per Frimann.
  • Danskernes naturlige tilbøjelighed til at dele med fremmede er symboliseret med alt det grønne i Dannebrog.
  • Ingen ved hvor K’et i ordet ‘Dannebrog’ skal stå. Bogstavet er nemlig ikke bare stumt, men osse blindt.
  • Det er en myte, at Dannebrog er smukkest i modvind. Det ser faktisk vildt mærkeligt ud.
  • Storbritanniens flag, Union Jack, er umuligt at skelne fra et Dannebrog, der er vendt på vrangen.
  • Et ægte Dannebrog dufter af mynte, når det lunes over lukket ild.
  • Mange af flagene ved fejringen af curlingkvindernes sølv ved vinter-OL i Nagano 1998 var i virkeligheden bare gamle fotos klippet ud og farvelagt.
  • Dannebrog giver ikke ekko.
  • Bortset fra årene 1968-1972 har hvid været den foretrukne farve til korset.
  • Den korrekte måde at sige ‘heja’ på, når man vifter med Dannebrog er ‘heja’.

…og så er det ellers bare ud på gade og stier og fejre et eller andet! Gør Danmark stolt og brast hver Goths hjelm og hjerne og hvad det nu ellers hedder alt sammen.

Udgivet i Skriv en kommentar

Forbrugeroplysnings-Nyt II

fod og kop

Vil du – lissom jeg – gerne have to kopper kaffe om morgenen? Men er du nervøs for den ærgrelse det ville være, at spilde den ene kop ud på gulvet og derved gøre den udrikkelig og på den måde komme til at mangle en af dine kopper kaffe om morgenen?

Her er et fif til hvordan du kan undgå ærgrelsen ved at spilde den ene kop ud på gulvet og derved gøre den udrikkelig:

1: Skræl en appelsin

2: Lav tre kopper kaffe.

3: Skulle den ene kop blive spildt ud på gulvet og derved blive gjort udrikkelig, så har du stadig to kopper kaffe!

4: Smid appelsinen væk – den har ikke noget med det her at gøre.

5: Skulle det ske, at ingen af kopperne bliver spildt ud på gulvet og derved blive gjort udrikkelig, kan du i ro og mag hælde den overskydende kop ud på gulvet og derved gøre den udrikkelig.

God fordøjelse.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er et menneske-nyt

Det er ikke kærlighed, der gør os til mennesker.

Det er ikke evnen til at planlægge fremtiden og bruge værktøj, der gør os til mennesker.

Det er ikke at vi formår at formidle abstrakte begreber, der gør os til mennesker.

Det er ikke, at vi er i stand til at sætte os i andres sted og føle empati, der gør os til mennesker.

Det er ikke vores iboende trang til at fremstille kunst eller musik og at vi kan værdsætte skønhed, der gør os til mennesker.

Det, der gør os til mennesker, er at kunne genkende alle felterne med trafiklys.

Udgivet i Skriv en kommentar

Drama på fabrikken-Nyt

En mørk og stormfuld efterårsformiddag i det tidlige maj på Saftevandsfabrikken:

Lærlingen: Sjæf! Sjæf! Jeg er kommet til at hælde alt, alt for meget vand i saftevandet!!!

Chefen: Det var sgutte så godt. Hvor slemt er det? Lad mig liiige…(smager) …ja, føj for puha, det er blevet tyndt!

Lærlingen: Jeg er så ked af det, Sjæf! Du må meget undskylde. Hvad skal vi dog gøre?

Chefen: Der er kun ét at gøre. Kald på MarketingsMan.

Lærlingen: MarketingsMan?

MarketingsMan: Hahaaa! Træd blot væk, borger. Dette skal jeg nok tage mig af!

Tynd kop the
Udgivet i Skriv en kommentar

Befolkningssplittelses-Nyt

Hvis ikke du har noget godt at sige om dig selv – kan du jo altid fortælle, at de andre er nogle endnu større røve. Du – og dem der er som dig – har retten helt på jeres side

Danmark er et splittet land. Det har vi hørt så tit, at det være sandhed. Mangt en politiker, medie-upersonlighed og YouTube-aktivist har opstillet dikotomier, der ihærdigt forsøger at opdele landet i to uforlignelige og gensidigt udelukkende grøntsagsskuffer – eller ‘kategorier’ som det hedder på nynorsk.

Hver eneste gang det bare tilnærmelsesvist har passet ind i de manipulerende møg-ørers machiavellistiske kram (for nemheds skyld efterfølgende også kaldt for Grøntsagsskuffer) har de opstillet binære (ikke binyre) par, med det formål at splitte befolkningen for egen vindings skyld. Vi kender de fabrikerede modsætninger:

*=Her bliver blandt andet Fyn forståeligt nok ofte overset.

Men er det virkeligt så galt fat? Er vi så forskellige i vort lille land, som nogle mennesker gerne vil have os til at tro?

“Der findes to slags mennesker; Der er dem der vil splitte (de andre) og der er dem der vil samle (os)”

Der er eksempelvis ikke mange, der gør opmærksom på følgende forhold. Det er netop forhold, der tydeligt beskriver Danskerne som ét samlet folkefærd:

  • Samtlige borgere i både Hørsholm og Esbjerg er dem alle sammen.
  • Hovedparten af både Blå og Røde vælgere bør skifte sæbe
  • De fleste beboere vest for Storebælt har ligeså mange cifre i deres CPR-nummer som dem i øst.
  • Muslimer og kristne har lige stor sandsynlighed for at enten selv have haft – eller kende nogen, der har haft – fødselsdag inden for det seneste år.

Så noget kunne tyde på, at vi ikke er så splittede, som alle de andre forsøger, at bilde os ind. (Grøntsagsskuffer!) Kig på din nabo – måske bor han lige ved siden af dig.

Men hvem skal en klog befolkning så lytte til?

Os sgudda! Med disse fakta ang-mængde er det en stor glæde for Hessian.dk at kunne præsentere et helt nyt demografisk kort over Danevang.  Snodtholm-Væmmelse Institut for Åbenlyste Ligegyldigheder (Forkortet KNAS) har for Pöllz – mer’ Pöllz udfærdiget en kort, der viser hvorledes befolkningen virkeligt fordeler sig.

Danmarkskort Befolkning pro capita
Danske kommuner og deres indbyggerantal pro capita.

Som det ses, kan det være lige meget, om vi er lige mange eller lige få. Det der tæller er, at vi ikke er svenskere.

Så kom ikke at sig at vi er så forskellige og husk dine lygter!

Udgivet i Skriv en kommentar

Der-kan-man-barsens-se-Nyt

Du har sikkert hørt om æbler. Mange med hud har hørt om æbler, så du har nok også hud. Men viste du at…

Æbler blev opfundet i 1958 af knallertfabrikant Henning D. Æbler

De første mange (4) år var æbler sort/hvid og med dårlig lyd – lissom vi kender det fra porrer

Indtil august 1972 var æbler en følelse på lige fod med afsky og lidt for skarpt solskin.

De første spiselige æbler blev lanceret som værn mod håndsvamp i forsommeren 1982.

Ernest Hemmingway optrådte som æble i tre afsnit af Cirkeline.

Æbler giver ikke ekko.

3 æbler sejlede i 1987 under dominikansk flag – ikke af skattemæssige årsager, men fordi det var pænt.

Kun blå tomater kan levitere – Det har ikke noget med æbler at gøre, men er ret sejt.

En tidlig prototype uden WiFi.
Bemærk det lidt ændrede design; i dag ser man kun sjældent æbler på et gråt bord.

Som så mange andre af vore ungdomshelte stoppede paraden for æblerne, da de måtte indse at udseende alene ikke putter mad på bordet. Det gik hurtigt tilbage for den før så elskede frugt, og i 1997 forsvandt det sidste æble. Siden er stærkt forklædte frøer blevet solgt som Granny Smith og små stykker glaseret toastbrød har måtte gøre det ud for Gråsten. Altså byen.

Tror du idag at du ser et æble, er det nok netop det du gør – Altså ‘tror du ser et æble’. Æblerne er idag kun at finde i Nationalmuseets Lyngvild-udstillinger og i NetFlix dokumentarer.

Kun fremtiden vil vise sig – for det skal den jo altid, ikke? Typisk fremtiden.