Udgivet i Skriv en kommentar

Fresh-nyt

Alt skal være Frisk! Frisk! Frisk! og hvis du ikke lige fangede det selvom jeg skrev det tre gange, med stort begyndelsesbogstav og med udråbstegn bagefter, så skriver jeg det lige igen: Pis!

Hvis alt skal være så skide fresh, hvorfor blev jeg så overtalt til at få et køleskab? Deri kan jeg holde en agurk nogenlunde urynket i flere timer, men det er jo ikke godt nok! Hvis ikke jeg får jord i håret når jeg gnasker sushi-kartofler direkte fra et hul i 30cm spagnum, er det jo ikke fresh. (“Fresh”skal her læses i et overstyrret toneleje, og gerne med et meget langt “e”)

Skulle det ske at kartoflerne befandt sig i den del af min tilværelse, jeg har valgt at kalde “Spanden i hjørnet af køkkenet” og spirrede, ville jeg få gratis kartofler, hvilket umiddelbart ville være en bonus her i denne umiddelbare krisetid. Desuden har jeg altid haft det svært med det der Freeeshness. Derfor er kyllinger en af mine favoritter: De skal skamkoges i smadder, og når de så ligger som en gang trevlet snask, i bunden af den udkogte gryde, så skal det sgu steges! Vi skal jo ikke have salmonella! Jeg tænker derfor at en stor del af freshness-trangen kunne udrydes med nogle flere bakterier: “Hvis du ikke frituresteger den der artiskok, så imploderer din brystkasse og trykker din lever ud af munden og dine lunger ud af røven” Det ville nok osse sætte en stopper for de mange kyllinge-sushi-steder vi ikke har set endnu.

Men det er jo ikke kun grøntsager der stadig skal leve mens man spiser dem.
Mange af mine legekammerater synes det er helt vildt fedt når der serveres et dyr, der dårligt er holdt op med at bisse, og stadig bræger når man bidder. De ymter bla: “Det er godt nok frisk kød, det her”, “Din onkel fra Hjämtland må osse nakke et par stykker til mig” eller “Den skolepige kan max være 14, så mør hun er” men det siger mig egentlig ikke så meget. Det passer mig fint at være kreationens herre. Jeg kan lide tanken om at have pløkkede dyr hængende i flere dage før det behager mig at æde dem. Og ikke bare dyrene selv, men osse foderet til deres afkom; mælk!

Mælk der står i mit køleskab for længe bliver til Ymer. Skulle det ske at min ymer står for længe, så bliver den til ost. Nu kommer så det fede: OST KAN IKKE STÅ FOR LÆNGE!!! Hvis ost står længe blive det til en delikatesse. En delikatesse man skal have løgringe og sky ovenpå, og drikke snaps til. I dette tilfælde tror jeg at jeg tager den cervelatpølse der har gærret siden 1998. Den er skarp, holder 65%, og grønt er godt for øjnene.

Udgivet i 3 kommentarer

Lyve-Nyt

Jeg er kommet med en del løgne i mit liv. Jeg er vel nok det, min mormor ville kalde løgnhals. Jeg er ikke holdt op fordi jeg er blevet voksen, men mine løgne har taget en lidt anden drejning:

1: Simon Amitzchszsbølle har en flot maskulin stemme
2: Alle jeg kender, kalder ikke-lyshårede for “Perle”
3: Amin Jensen er sjov.
4: De fleste af dem der stiller op til X-Factor, har virkelig selvkritikken i orden.
5: Jeg har aldrig løjet for at få sex.
6: Mine skattekroner bliver brugt præcis som jeg vil have det.
7: Nik og Jay er en vigtig del af dansk HipHop.
8: Det overskæg klær dig.
9: Jeg får JyllandsPosten på mit arbejde.
10: Det er synd for dig, at du investerede forkert.

Har du selv en løgn, så kom med den her.

Udgivet i Skriv en kommentar

Finans-Nyt

Hvornår kommer den dersen finanskrise og banker på døren hos mig? Jeg er kommet til et punkt hvor jeg føler mig helt vildt uden for. De sidste par måneder har jeg spændt kigget i min pung/netbank og konstateret at der er præcis lisså lidt tilbage som der plejer at være. Men jeg har jo heller ikke overbelånt min lejlighed for at købe Zimbabwe-dollars, Islandske og svenske kroner aller anden banan-mønt; og mit bedste bud er: Det er der sågu heller ikke ret mange andre der har, så hvor er det liiiige den hersens krise stammer fra?

Den starter fx. så’n her: Nogle banker låner penge til folk med sikkerhed i Friværdi. Friværdi har jeg nævnt før, og ved nærmere eftertanke skriver jeg det igen med lille: friværdi. friværdi er, som før nævnt, fiktive penge. Du kunne lisså godt prøve at veksle matadorpenge (Det lykkedes i Nordea, så go for it!) Problemet er så at bankerne tror at friværdien bliver ved at vokse, og det er de åbenbart ikke uddannede nok til at gennemskue AT DET KAN DEN IKKE! Der kommer et tidspunkt hvor folk ikke har lyst til at give 10 mil. for en 2V i sydhavnen, med “must-see udsigt” over blaah. Der er nok heller ikke nogen der har lyst til at gi på den grimme side af en milliard for et hus til at spille pauker i på amager… eller… vent, det har vi jo åbenbart allesammen.

Tag nu Finn Nørbygaard. Han virker ellers som en kvik fyr…NOT! Vi er et par stykker der lagde mærke til at IT-boblen baldrede med et øresynderrivende “Pløp” for et par år siden, og efterlod et par multi-milliardærer som knap nok milliardærer. Men det stoppede ikke Funny-Finn. Han fandt et IT-foretagende med et regnskab så godt, at man sku tro det var løwn, og tænkte “Jeg tror ikke det er løwn!”. Han investerede derpå sine ufortjent opsparede millioner i foretagenet. Forstå mig ret: Jeg ved godt at de fleste af Finns penge kommer (heldigvis) fra tidligere investeringer, hvis han skulle skrave den slax dineros sammen ved at optræde skulle han have været på scenen og i TV meget mere (gru); ufortjent er blot ment på denne måde: Jeg under ikke den stodder noget som helst. Skulle han finde en colaflaske i sin hæk, så har han bare at aflevere den til føste forbipasserende – han fortjener ikke panten! Men her kommer jeg så i et frygteligt dilemma. Fesne-Finn har ytret at han er nød til at begynde at optræde igen for at få økonomien til at hænge sammen. Det er bare så’n en egoistisk tankegang: Jeg har det af helvede til… jeg skal ikke være den eneste! Så er det altså at jeg tænker: Finanskrise eller ej. Hvis hele Danmarks befolkning giver bare en 10’er hver til den usjove skolelærer. Det bliver – i følge Danmarks Statistik – 54.470.000kr (altså danske kroner. Ikke nogen af de der nord-skandinaviske lakrids-penge)Så kunne det måske få ham til at blive hjemme? Han generer os jo åbenbart kun for pengenes skyld, så lad os endelig give ham dem i selvforsvar, jeg er imod dødsstraf. Hvis Amin Jensen osse holder kæft gi’r jeg gerne en tyver!

Udgivet i Skriv en kommentar

Brunt nytår!

Som tiden dog går, når man har væv på væggene (og i kroppen), og med verdens generelle tilstand er der mere end nogensinde brug for hessian til folket, lidt mere fløjl og lange fondue-aftner med Mastermind på kakkelbordet.

Med andre ord, herfra Pöllz, mer’ pöllz er vi ikke gået i hi, men blot i kælderen efter mere hessian-klædt Rioja indtil vi vender tilbage til tasterne igen, med samme ildhu som var det en grisefest på Solkysten.

Både Dr.’eren og adjunkten ønsker masser af fede saxofon-soloer i det nye år, hvor kronologien har bragt os endnu længere væk fra 70’erne.

Godt Nytår!

Udgivet i Skriv en kommentar

GrandPrix-Nyt

Her på den ellers så maskuline Pöllz kommer nu noget så bøsset som en Melodi GrandPrix anmeldelse.
Jeg skal være den første til at indrømme (sikke noget pis, det er der da masser af andre fesne fyre før mig der har indrømmet) at jeg ser GrandPrix – ikke det med racerbiler fra Monaco, og jeg ser det med stor nydelse. Jeg gider ikke anmelde alle numrene, da meget af det er noget håbløst øst-blok unga-bunga (misforstå mig endelig ikke, meget af det håbløse øst-blok unga-bunga er fra vestlande…) Så det er kun de numre jeg mener bor have et ord med på vejen der bliver nævnt.

RUSLAND: Et af årets store favoritter. De har sendt en pæn stodder der synger en sang der nok er skrevet til SportySpice’s ikke-udsendte album. Den er ret kedelig, men russisk så Ukraine og de andre stemmer nok på den.

ESTLAND: Flere af de sange jeg har mest lyst til at kommentere kom slet ikke med i finalen, blandt andet denne her; Tre herrer, velbegunstiget med lys i lagkagen, præsenterer her en sang jeg gerne ville have været med ind over, primært fordi scene-showet indeholder tre skilte med henholdsvis et løg, et stykke kage, og en pølse… fin forklaret på estisk… eminent!

ISLAND: Har føling med tiden og laver et prægtigt eurodance-nummer. Tiden de har føling med er vist omkring november 1996.

BELGIEN: Det var simpelthen fantastisk, og jeg tabte mit hjerte øjeblikkeligt. De klarede sig selvfølgelig ikke til finalen, men find den på youtube, og fryd dig over nummeret, man kun kan blive i godt humør af. Tænk dig: Det er Belgiere der synger på et selvopfundet vrøvle-sprog… som om flamsk ikke var latterligt nok…

SVERIGE: Sådan skal den GrandPrix-kage skæres. Ikke mange ved det, men Charlotte, der synger, havde en mor der var halvt gekko. Det er derfor hendes øjne virker som om de er på vej om på siden af hendes hoved. Så lad være at drille!!!

BOSNIEN: Det er egentlig ikke fordi deres sang bør nævnes, da den er en anelse mere monoton at lytte til, end en dryppende vandhane. Grunden til at jeg nævner Bosnien er at alle de små latterlige udbryder-republikker mindsker Danmarks chance i GrandPrix’et. Fuck der er mange “lande” med i konkurrencen lige pludselig. SanMareno? Armenien? Georgien? Hvornår stiller Vatikanet op? Færøerne? Grønland eller Foreningen for jysk hjemmestyre?

TYRKIET: Hvis du kan li Carpark North og kan forstå tyrkisk, så er det lige dig!

ARMENIEN: Sådan lød tyrkerne før de lød som Carpark North.

POLEN: Det er endnu ikke lykkedes mig at holde mig vågen til slutningen af sangen.

MAKEDONIEN: De burde have gået videre. De havde alt der skal til for at få de østlige stemmer: Postnummer i det tidligere Jugoslavien, Intet talent, grimme kostumer, yderst middelmådig sang, og en sangerinde med OK store kasser.

IRLAND: Det virker som om at man regner med at folk gier en duece point når man lader en hånddukke grynte ens indslag. Hvis de var gået videre med det lort havde vi næste år set et ballondyr fra Ukraine og en origami-kat fra Armenien.

SPANIEN: Normalt er jeg til de lidt skæve, spøjse indslag, men den her fatter jeg slet ikke. “Nr.3 Le Robocop…. Nr.4 Le Spark i bollerne til i finder noget ikke-talentløs pis at spilde min tid med”

FINLAND: De spiller sånnoed heavy igen. De vandt med Lordi, så nu prøver de igen. Bare uden charme, uden masker …og på finsk…men med godt med pyroteknik.

TYSKLAND: Man kan fanme godt høre at de kører på fribillet lissom Spanien.

GRÆKENLAND: Den er kedelig og forudsigelig. Samme slax pop som de har hældt i konkurrencen de sidste par år, så den vinder nok.

DANMARK: Det er faktisk en behagelig melodi vi har sendt af sted i år. Simon vinder nok ikke, men er der lidt retfærdighed til (det skal de østlige deltagere nok sørge for at der ikke er (rønebær og jantelov))så skal han sgu nok klare det pænt.

Jeg ved ikke om du er enig i mine kommetarer, men sæt dig ned og se det, om du kan li det eller ej. For du bløder et ton licens-kroner til showet; Du kan lisså godt få noget ud af dem.

Udgivet i Skriv en kommentar

BragendeGoSolNyt

At det er ikke er helt ufarligt, at nappe sig en tur i solariets cancergrill har været påvist længe… Nu skal man dælme passe på, når man frekventerer den kunstige sols lille hjemme-galakse på det ellers så fashionable Østerbro!
Og så endda på Nøjsomhedsvej – prisløst.

UPDATE! Ikke mere en 10min efter denne post brænder næste solcenter! Og det ikke mere end 150m fra hoveddøren! Fanæmø mystisk…

Udgivet i Skriv en kommentar

OlsenBanden-Nyt

Jeg har været inde og se OlsenBanden-musicalen. Og jeg giver den fem stjerner på samme skala hvor jeg syntes at IrakKrigen var en fed idé og hvor Palmin-tærte var en gastronomisk triumf. Det er skræmmende at opleve en situation hvor jeg faktisk synes at Gordon Kennedy er en af de bedste skuespillere, og det eneste der fik det til at marginalt ligne en OlsenBandeFilm var kostumerne (Spot-on… alle til hobe) Det der virkeligt generer mig er ikke at sidde i to sive klokketimer og se en gang forvirret ævl fra en højtbetalt scene. Det der virkeligt genenerer er at det virker som en gang penge-tænkt tør-anal-voldtægt af en af de få cinamotagrafiske samlingspunkter vi som et lille folk har. Nordmændene har kneppet det næsten uhjælpeligt istykker. Prøv at søge på youtube efter “Olsenbanden” og se om ikke de fleste er fra den Norske gang-rape . Her skal jeg for uindviede måske forklare at, i modsætning til svenskernes “Jönsson-Ligan” der blev overført til så-at-sige “Svenske tilstande”, så genindspillede Norskerne uden skam og blusel OlsenBanden som “OlsenBanden”!Replik for replik, bare med norske skuespillere. Som altid når nordmænd er involveret kommer der en gang kønsløst ligegyldigt lal ud af det.Prøv bare at søg” Olsenbanden For Full Musikk “. Vor herre bevarres. Men nu hører jeg at folk vil lave OlsenBanden som annimationsfilm. Det tror jeg vil klæde den gamle bande bedre end en musical. Alt det anarkistiske kan komme til fuldt udtryk. Især når man hører at det er folkene bag “Terkel I Knibe” der begår den. For det er jo det Egon handler om: den ensomme anarkist der kun går efter den svindlende over-rige… ren Robin Hood. Denne tegnefilm kommer først i 2009, for lige nu er de i gang med “Rejsen til Saturn” og alle jer der kan deres børnelecture som jeg, vil gnide sig i deres urin-befængte barnefingre i spændt
forventning. Claus D’s klassiske tegneserie som film? Det kan kun gå galt (Se en trailer på eb.dk der med garanti intet har med filmen at gøre)
Og hvis du har mere mod på at se hvad nordmænd kan gøre ved dansk humor, så prøv at søge på Travellin’ Strawberries og tænk på at der viser sig at være folk fra det der Norge-noget der fakkertalt tror at DE har opfundet OlsenBanden og The Julekalender… giv dem tørt på når i ses.

Udgivet i Skriv en kommentar

BabseNyt

Ævævæv! Hvor er det bare for dårligt, når naturen sætter begrænsninger for gode vægtige principper! Fra DR P4 København:

Bare bryster på cafeen aflyst
03. jan. 2008 18.00 København

Der bliver alligevel ingen bare bryster på de københavnske caféer i morgen.

Det havde en feministisk aktionsgruppe ellers varslet efter succesen med en topløs badeseance i DGI-Byen for en lille måned siden.

Aktionen i morgen skulle sætte fokus på amning i det offentlige rum, som er bandlyst på mange caféer. Og her blev kvinder opfordret til amning på nogle københavnske caféer.

Men aktionen er nu blevet aflyst, fortæller initiativtager Maria Høeg; Risikoen for at få brystbetændelse på grund af kulden er nemlig for stor.

Aktionen er nu udskudt til foråret.