Danmark er nok det eneste land i den kendte del af galaxen, der har haft tre statsministre i træk med samme pandehår… vrøvl: cykelshorts…nej: efternavn.
Rasmussen is gonna get you!
Vokabular-Nyt
Er “anakonda” ikke bare et fedt ord ? Nej vel ? Det er det ikke. Ikke lisså fedt som “træklods”. Okay, jeg vil indrømme at “træklods” ikke er det fedeste ord i verden. Det ville være en hel del federe at sige hvis det ikke havde det dersens “ds” i måsen. Alle kan jo se at “træklods” ville være et helt vildt fedt ord at sige, hvis man droppede det der “ds”, så det blev til: “Træklo”. Hold da maul hvor er det et lækkert ord. Jeg tror jeg vil bruge det i hver eneste sætning jeg siger i morgen:
– “Du skal nok have ventilerede bremseskiver, men er din Audi med træklo?”
– “Jeg vil godt bestille en nummer 28 med ekstra træklo, men uden træklo, da min træklo nok vil sige træklo.”
Det giver heldigvis, i den grad, ikke meget mening. Men det gør agurk og artiskok jo heller ikke. Men hvis ellers alle de rejer der stadig advarerer mig inde i mit hovede om faren ved årtusindeskiftet, de bare kunne holde deres kæft, så kunne jeg give jer et tip, om årets mest herre-nice ord:
“Klæbepude”! Det er et ret phantastic ord. Men prøv at skifte “kl” ud med “w”, så får man et ord, der er helt uforligneligt. Ellers prøv med “klipfisk”; men det er bare så svært at flette ind i en normal samtale.
Bibel-Nyt
Idag skal vi have lidt bibelsk regnesjov:
Det hele starter med treenigheden, så start med tallet 3.
– Multiplicér dette (Ja gang det, dit imbecile møgøre) med antallet af de dødssynder der fjerner os fra den hellige treeinghed.
– Multiplicér resultatet med antallet af de bud, der blev bragt ned af Moses fra bjerget – trods de fristende dødssynder, skal de holde os på rette vej.
– Dertil lægges antallet af Jesu deciple, når fraregnes Judas, der var skyld i Jesu død; thi han var falsk og en klam stodder.
– Derpå multipliceres summen med antallet af dage, herren var i graven på grund af Judas misgerning, før han genopstod og viste døden trods.
Tankevækkende ikke? Næsten lissom 9/11.
Jolker-Nyt IVX
Vi var nogen stykker der havde diskuteret et stykke tid. Men vi havde aldrig regnet med at det ville brede sig i den grad som det gjorde. Jeg sad – som altid – i mose-hytten, og tænkte mine små tanker, da Yemgerd modstridende kom forbi. Hun var slæbt herned af min lillesøster, og i Mose-Hytten var der oprigtigt talt ikke særligt interresant. Min Mose-Hytte bestod af en palle placeret et nogenlunde tørt sted, og først da Yemgerd kom, blev gulvet belagt med finér, den fik fire vægge, og et tag, og den blev beskattet som fritidsbolig. I Mose-Hytten fik Yemgerd og jeg et fælles rum. Der fik hun og jeg et fællesskab, der for altid skulle ændre vores måde at tisse på. Vi havde et afslappet forhold til fisk og skulle ikke kigge over skulderen efter bøller, for Yemgerds bror var ham med kortest hår i motorcykelklubben. Yemgerd og jeg prøvede alt sammen, botset fra det meste, og vi blev hængende sammen, selv da alt var forbi, fordi hun stadig kunne få mig til at tvivle på at at jeg havde giftet mig med den rette.
Flere timer efter at vi slog op, kom hun til mig og sagde:
-” Hvad mon passer i den der udenfor?”
Det var en af de der ting der virkeligt pirrede en drengs fantasi. Jeg prøvede og prøvede ting, men de passede ikke. Vi slæbte ud fra kammeret, men hverken frakkerne, sengen eller fliserne passede.Tøserne hev boxer-shorts, cigar-etuier, slipsenåle og forbavsende mængder råt hjortekød med ned på gaden og videre med hen til den, men intet passede perfekt. Ingen havde sagt at det skulle være nemt, men heller ingen at det skulle være umuligt. Efterhånden var pigerne ved vognen på grådens rand. De yngste af dem klynkede, og de lidt ældre prøvede at faldbyde dele af deres krop. Blot i håbet om at en forbipasserende herre skulle vide hvad som passede. Det som skulle passe skulle være en blanding af en kost, fem vaskere, en budding, nogle solsikker og Esbjerg, men hver gang nogen kom med noget der lignede, så passede gevindet ikke, eller toppen var for slap, eller hovedtypen var for slimet. Næsten fire mænd fra lumsås talte i videlse og sagde at det måtte være kål og ost, men det passede ikke. Nogen sagde at der var bakket snagvendt, og jeg prøvede ål og kost, men det passede ikke. Jeg bad til Gud, men fik kun hans telefonsvarer. Jeg prøvede en stør, fire æbler, to spæreflader, Hven, og en bakke K-Salat, men de passede heller ikke.
Hen imod aften fik Katja en idé: Hvad om alle samlede sig på Smatbanevej og dansede grimt, indtil Schwytz på fjerde fortalte hvad der passede, for det var jo trods alt hans. Men ingen af os havde tænkt på at tage rødt klæde med. Til sidst skred vi bare, for sådan var tiderne dengang.
Fresh-nyt
Alt skal være Frisk! Frisk! Frisk! og hvis du ikke lige fangede det selvom jeg skrev det tre gange, med stort begyndelsesbogstav og med udråbstegn bagefter, så skriver jeg det lige igen: Pis!
Hvis alt skal være så skide fresh, hvorfor blev jeg så overtalt til at få et køleskab? Deri kan jeg holde en agurk nogenlunde urynket i flere timer, men det er jo ikke godt nok! Hvis ikke jeg får jord i håret når jeg gnasker sushi-kartofler direkte fra et hul i 30cm spagnum, er det jo ikke fresh. (“Fresh”skal her læses i et overstyrret toneleje, og gerne med et meget langt “e”)
Skulle det ske at kartoflerne befandt sig i den del af min tilværelse, jeg har valgt at kalde “Spanden i hjørnet af køkkenet” og spirrede, ville jeg få gratis kartofler, hvilket umiddelbart ville være en bonus her i denne umiddelbare krisetid. Desuden har jeg altid haft det svært med det der Freeeshness. Derfor er kyllinger en af mine favoritter: De skal skamkoges i smadder, og når de så ligger som en gang trevlet snask, i bunden af den udkogte gryde, så skal det sgu steges! Vi skal jo ikke have salmonella! Jeg tænker derfor at en stor del af freshness-trangen kunne udrydes med nogle flere bakterier: “Hvis du ikke frituresteger den der artiskok, så imploderer din brystkasse og trykker din lever ud af munden og dine lunger ud af røven” Det ville nok osse sætte en stopper for de mange kyllinge-sushi-steder vi ikke har set endnu.
Men det er jo ikke kun grøntsager der stadig skal leve mens man spiser dem.
Mange af mine legekammerater synes det er helt vildt fedt når der serveres et dyr, der dårligt er holdt op med at bisse, og stadig bræger når man bidder. De ymter bla: “Det er godt nok frisk kød, det her”, “Din onkel fra Hjämtland må osse nakke et par stykker til mig” eller “Den skolepige kan max være 14, så mør hun er” men det siger mig egentlig ikke så meget. Det passer mig fint at være kreationens herre. Jeg kan lide tanken om at have pløkkede dyr hængende i flere dage før det behager mig at æde dem. Og ikke bare dyrene selv, men osse foderet til deres afkom; mælk!
Mælk der står i mit køleskab for længe bliver til Ymer. Skulle det ske at min ymer står for længe, så bliver den til ost. Nu kommer så det fede: OST KAN IKKE STÅ FOR LÆNGE!!! Hvis ost står længe blive det til en delikatesse. En delikatesse man skal have løgringe og sky ovenpå, og drikke snaps til. I dette tilfælde tror jeg at jeg tager den cervelatpølse der har gærret siden 1998. Den er skarp, holder 65%, og grønt er godt for øjnene.
Lyve-Nyt
Jeg er kommet med en del løgne i mit liv. Jeg er vel nok det, min mormor ville kalde løgnhals. Jeg er ikke holdt op fordi jeg er blevet voksen, men mine løgne har taget en lidt anden drejning:
1: Simon Amitzchszsbølle har en flot maskulin stemme
2: Alle jeg kender, kalder ikke-lyshårede for “Perle”
3: Amin Jensen er sjov.
4: De fleste af dem der stiller op til X-Factor, har virkelig selvkritikken i orden.
5: Jeg har aldrig løjet for at få sex.
6: Mine skattekroner bliver brugt præcis som jeg vil have det.
7: Nik og Jay er en vigtig del af dansk HipHop.
8: Det overskæg klær dig.
9: Jeg får JyllandsPosten på mit arbejde.
10: Det er synd for dig, at du investerede forkert.
Har du selv en løgn, så kom med den her.
Finans-Nyt
Hvornår kommer den dersen finanskrise og banker på døren hos mig? Jeg er kommet til et punkt hvor jeg føler mig helt vildt uden for. De sidste par måneder har jeg spændt kigget i min pung/netbank og konstateret at der er præcis lisså lidt tilbage som der plejer at være. Men jeg har jo heller ikke overbelånt min lejlighed for at købe Zimbabwe-dollars, Islandske og svenske kroner aller anden banan-mønt; og mit bedste bud er: Det er der sågu heller ikke ret mange andre der har, så hvor er det liiiige den hersens krise stammer fra?
Den starter fx. så’n her: Nogle banker låner penge til folk med sikkerhed i Friværdi. Friværdi har jeg nævnt før, og ved nærmere eftertanke skriver jeg det igen med lille: friværdi. friværdi er, som før nævnt, fiktive penge. Du kunne lisså godt prøve at veksle matadorpenge (Det lykkedes i Nordea, så go for it!) Problemet er så at bankerne tror at friværdien bliver ved at vokse, og det er de åbenbart ikke uddannede nok til at gennemskue AT DET KAN DEN IKKE! Der kommer et tidspunkt hvor folk ikke har lyst til at give 10 mil. for en 2V i sydhavnen, med “must-see udsigt” over blaah. Der er nok heller ikke nogen der har lyst til at gi på den grimme side af en milliard for et hus til at spille pauker i på amager… eller… vent, det har vi jo åbenbart allesammen.
Tag nu Finn Nørbygaard. Han virker ellers som en kvik fyr…NOT! Vi er et par stykker der lagde mærke til at IT-boblen baldrede med et øresynderrivende “Pløp” for et par år siden, og efterlod et par multi-milliardærer som knap nok milliardærer. Men det stoppede ikke Funny-Finn. Han fandt et IT-foretagende med et regnskab så godt, at man sku tro det var løwn, og tænkte “Jeg tror ikke det er løwn!”. Han investerede derpå sine ufortjent opsparede millioner i foretagenet. Forstå mig ret: Jeg ved godt at de fleste af Finns penge kommer (heldigvis) fra tidligere investeringer, hvis han skulle skrave den slax dineros sammen ved at optræde skulle han have været på scenen og i TV meget mere (gru); ufortjent er blot ment på denne måde: Jeg under ikke den stodder noget som helst. Skulle han finde en colaflaske i sin hæk, så har han bare at aflevere den til føste forbipasserende – han fortjener ikke panten! Men her kommer jeg så i et frygteligt dilemma. Fesne-Finn har ytret at han er nød til at begynde at optræde igen for at få økonomien til at hænge sammen. Det er bare så’n en egoistisk tankegang: Jeg har det af helvede til… jeg skal ikke være den eneste! Så er det altså at jeg tænker: Finanskrise eller ej. Hvis hele Danmarks befolkning giver bare en 10’er hver til den usjove skolelærer. Det bliver – i følge Danmarks Statistik – 54.470.000kr (altså danske kroner. Ikke nogen af de der nord-skandinaviske lakrids-penge)Så kunne det måske få ham til at blive hjemme? Han generer os jo åbenbart kun for pengenes skyld, så lad os endelig give ham dem i selvforsvar, jeg er imod dødsstraf. Hvis Amin Jensen osse holder kæft gi’r jeg gerne en tyver!
NytNyt
Næ, men se bare – Halfdan Rasmussen skriver overskrifter
Brunt nytår!
Som tiden dog går, når man har væv på væggene (og i kroppen), og med verdens generelle tilstand er der mere end nogensinde brug for hessian til folket, lidt mere fløjl og lange fondue-aftner med Mastermind på kakkelbordet.
Med andre ord, herfra Pöllz, mer’ pöllz er vi ikke gået i hi, men blot i kælderen efter mere hessian-klædt Rioja indtil vi vender tilbage til tasterne igen, med samme ildhu som var det en grisefest på Solkysten.
Både Dr.’eren og adjunkten ønsker masser af fede saxofon-soloer i det nye år, hvor kronologien har bragt os endnu længere væk fra 70’erne.
Godt Nytår!
Uddrags-Nyt
Ranunkelmanden kæmpede for at komme op til overfladen. Han havde vist været væk en uges tid, men var nu klar igen, til at tage kampen op mod superskurken Mor. Lige siden Mor havde oversømmet byen med kød-gyldne pølsetænger havde han haft på fornemmelsen at vejen gik mod kælder-etablissementet “Skridtprygleriet” på Klynknossevej; og han havde fået ret. Mor havde først sikret sig alverdens etbenede sudoko-narkomaner som allierede, og dernæst truet sig til gevinsten på 103 myre-kranier (vel nærmest en hovedgevinst) i Lakse-Pouls UrinBingo. Siden den dag havde intet været som siden den dag. Nationer havde skælvet, karse var styrtet til grunden, og tre smede fra Nibe havde undret sig over hvor deres pålæg var blevet af. Det viste kun Mor. Ranunkelmanden tog sig til sit, efterhånden, mangelfulde hoved. Det havde været et hårdt døgn. Han tænkte sig om og rettede det til “Lorte” Det havde været et hårdt Lorte – Det havde i hvert fald været mere
Lorte end Døgn. Ranunkelmanden viste at han måtte skynde sig til Bornum. Byen fandtes ikke, og hvis ikke han var hurtig ville den opdage det.
I den anden ende af byen havde den Islandske lejemorderske Grynthildur imidlertid fundet ro ved brønden. Det havde varet længe, men nu var hun helt klar igen. Hun stod nøgen i al sin nordiske pragt, og lod sveden løbe ned af sit lange korngule hår, dryppende på hendes flotte fyldige barm, og videre ned på hendes balder. Når Grynthildur havde ordnet Ranunkelmanden, ville hun give sig god tid med sin plastickirurg. Hun havde overhørt Ranunkelmandens samtale med Mohammed abn-il Fimoud – eller “Jørgen” som han blev kaldt fordi han altid stjal din lighter – og hun havde besluttet sig for at tage hessian-handskerne af. Derfor stod hun nu helt nøgen, kun iført en pjerrot-intimpiercing, et Roskilde-armbånd og et tre meter langt hug-sværd med modhager og blod-rille. Beslutsomt gik hun op af byens hovedgade. Indtil hun stod foran Jørgens (eller Mohammed abn-il Fimoud som han blev kaldt, når han havde givet dig din lighter tilbage) KnivKogeri og svedte, på sin egen overvældende, men forbavsende lidt klamme, måde.
Ranunkelmanden (hvis navn er Torben Hertich, men det får vi først at vide i sidste kapitel i en meget erotisk scene med Tanja, som slet ikke bliver nævnt) kastede sit mest fesne blik på bartenderen i Bornums værste slyngelhule og sagde:
-” Giv mig en øl og en oplysning!”
-” Oplysningen kan jeg klare, men det eneste vi serverer, er helt vildt klamt hjemmebrændt, der nok vil gøre dig blind og de næste seks generationer af din familie til lilla, infertile mutanter med et ulige antal arme.”
Bartenderen trak på de fleste af sine skuldre, og tilføjede undskyldende:
-” Det er naturligvis ikke noget jeg selv har lyst til at fortælle dig, men det siger fødevaremyndighederne at jeg skal pga. vores dødninge-smiley…det smager OK”.
Ranunkelmanden fik et glas af det lokale bryg, der smagte som havde en velbrugt skisok morgenpisset på undersiden af en død gnu og sagde:
-“Knnnknnnknnnknnn”
Og tog sig til hoften og forsvandt i et par minutter.
Grynthildur havde ingen problemer med at ignorere mimeren da han spøgefuldt fulgte efter den nøgne valkyrie. Men hun havde dog svært ved at skjule et lille smil da han blev flækket på langs i hendes retfærdige harme over gadegøglere i almindelighed og mimere i særdeleshed. Grynthildur bar også på en tung arv des anliggende. Hendes mor havde, med underlivet som indsats, spulet gøglerne fra Tislavik ned af fjældet med brystmælk, da de angreb hendes hjemstavn under de frygtelige Klovne-krige; og hendes mormor – den sagnomspundne Krasulda – havde, ene kvinde, forstået offside-reglen. Nu stod hun foran sin største udfordring. Hun kunne se Ranunkelmanden bag den fedtede rude, og hun viste at nu gjaldt det familiens ære. Det var nu eller lidt senere. Hun så Ranunkelmanden rejse sig op fra gulvet. Han virkede omtåget. Han kiggede rundt, og så hende lige i øjnene. Hver især – som i slow motion – pegede de på hinanden og sagde henholdsvis: