Udgivet i af — Skriv en kommentar

SvedNyt

Nærmest som på klokkeslaget er det igen blevet de tider, som vi kalder sommer og med alt hvad dertil hører af solskinstimer, temperaturer over hvad det tidligere har været og – ikke mindst – fremkomsten af mere vejr. Det er ikke helt uden grund, at meteorologer lægger panden i folder og nærmest (hvis ikke faktisk) må gentage deres rutiner med forudsigelser hver eneste dag.

For de mange perspirationsentusiaster er det en gylden mulighed for at slippe de kunstigt skabte miljøer og begive sig udenfor og finde de høje temperaturer på naturlig måde. Her ses de indtage kystnære områder iklædt nærmest (hvis ikke faktisk) ingenting mens sol, vind og sand hvirvles til en art vejrmæssig cocktail som kan indtages i kopiøse mængder uden større hensyn til omgivelser eller personligt helbred.

Eksperter har i mange år advaret om markante stigninger i temperatur ved udgangen af april og begyndelsen af maj, hvilket meget ofte har faldt sammen med det såkaldte skifte i sæson til sommer. Ingen eksperter har indtil videre kunne bekræfte dette sammenfald udenfor enhver tvivl, men mange vil strække sig så langt at det virker som mere end en tilfældighed. Dog maner de fleste eksperter til ikke at drage forhastede beslutninger, da der rundt om i verden stadig er fundet lavere temperaturer. Dette på steder som Argentina og Australien, som på andre tider af året kan være endog ret varme.

Mange har afventet hvad vanligvis autoritative kilder som “Aftenshowet” eller markante skikkelser fra røde løbere ville veje ind med, men hverken Jim Lyngvild, Mads Steffensen eller Natascha Crone har indtil videre kunnet forklare de vejrmæssige fænomener. Dette har efterfølgende givet anledning til anledning til bekymrede miner i Go’ morgen Danmark, som ikke ændredes før en dame fra Taastrup viste sin samling af tavlekridt fra det 19. århundrede frem.

Foreløbigt forholder den akademiske verden sig afventende men tror vi muligvis vil se ændringer sent i august og først i september. Dog med det forbehold at det hele kan vare ved hele vejen til oktober og dermed smuldrer enhver mulighed for konsistent forklaring på det pågående fænomen.
Vi sveder videre.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

International KampdagsNyt

Ingen er mere for dagens vigtige sag og en større støtte i kvindekampen end Pöllz, mer’ Pöllz. Alle dage har vi hele dagen taget stilling for hvad end kvinderne mente var noget, der skulle kæmpes for. Det er således med en vis vægt vi sætter fingeren på de ømme kvinde-punkter og hjælper dig med at gøre netop denne kampdag til den bedste – uanset dit udgangspunkt eller dine forudsætninger.

Det skal ingen hemmelighed være, at mange mænd har svært ved at finde den rette metode eller indgangsvinkel for at vise hvor meget de faktisk støtter kvindekampen – ikke mindst som en fælles sag, hvor forbedring af kvinders stilling i samfundet også gavner mænd.

Med afsæt i mange års erfaring giver vi dig her de fem vigtigste måder, hvor du kan vise hvor meget du går ind for kvinder og deres kamp:

  1. Kommentér på kvinders udseende med udsagn som “burde du ikke blive klippet/smide lidt vægt/klæde dig anderledes”? Kvinder bruger store summer på tidsskrifter, der fokuserer på netop disse estetiske emner, så her kan du spare kvinderne mange penge. Og husk at formulere det som spørgsmål, så det blot er forslag.
  2. Benyt termen “det sagde hun også igår” i samtaler for at pointere, at kvinder faktisk ofte har fået samme gode idé og ytret samme udsagn, og mænd ikke sjældent er et døgn efter.
  3. Støt med regissering og tips til forbedringer, såsom “dine pointer ville være lettere at forstå hvis du ikke var så aggressiv/hysterisk”. Det er ikke let selv at vide hvordan man fremstår, når man er i sine følelsers vold, og her vil kvinder være meget taknemmelige for din feedback.
  4. Let byrden for kvinder på arbejdspladsen for at vise hvor meget du står bag dem. Specifikt kan du fx. i mødesituationer afbryde dem og overtage talerækken, så de ikke skal bruge unødige ressourcer – eller lad helt være med at invitere dem til møder og sørg for at de får de lette opgaver. På den måde vil kvinder få mere overskud til at kæmpe for ligestilling og -ret hvilket igen også kommer mænd til gode.
  5. Vær den bedste støtte privat – uanset relationen er ven, partner eller ægtefælle så kan du altid gøre en kvindes hverdag enklere i hjemmet ved simple kneb, som at ikke gå i vejen i køkkenet, sprede vasketøj ud på soveværelsesgulvet for hurtigere sortering eller give opdateringer på vigtige sportsresultater fra ind- og udland, som kvinden må have gået glip af. Det er som udgangspunkt hensigten som er vigtig og man kan som mand ikke blive for kreativ, når det kommer til at vise sin hensigt med at støtte.

Nu er der – som i alle af livets forhold – en risiko for at en kærlig gestus ikke bliver modtaget som sådan. Her er det vigtigt at nysgerrigt spørge indtil eventuel manglende humor. Mange kvinder glemmer ganske enkelt at opfatte ting som de morsomheder de var ment som – ikke mindst hvis levering og formulering bliver en kende kantet. Her kan man med fordel demontere en spændt situation ved at forklare, at det var en vits og/eller gas.

God kampdag!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Nations-Nyt

Dannebrog i modvind

Det danske flag fortæller sin historie (Gu gør det ej – det er mig som gør’ed!)

Vi hænger det i kæder på juletræet; Vi vifter med det når vi får læsterlige klø i boldspark i en diktaturstat; Det hejses for at markere, at nu har nogen taget endnu en rotation omkring nærmestliggende stjerne og det sættes på halv, når det viser sig, at det var sidste omgang.

Nej. Det er ikke skagenslapper – Det er Dannebrog.

Det danske flag blev opfundet af stofsnedker Dan E. Brog og hans partner i deres værksted i Dialysegade i Horsens, et par timer før midsommer i 1923. En væltet hirse-valse og et andespil, der gik over gevind resulterede i det design, der skulle blive symbolet på en nation.

Dan vandt ved tendens-lodtrækning retten til at navngive opfindelsen over sin kollega Svend Ske Kluud, der sikkert ville have kaldt flaget for Jørn eller noget andet lamt. Flaget blev designet for at matche sangen “Rød-hvide farver” af Flemming Antony, men på de tidligste fotos af Dannebrog kan man se, at det oprindeligt faktisk var sort og hvidt.

Alt dette er formodentlig gamle nyheder (eller nye gamleheder) for enhver der har gået i folkeskole under ølstrejken i 1985. Der er dog en række ting, der ikke er alment kendt. Vidste du for eksempel at:

  • Danmark har haft fire flag før Dannebrog. To af dem forestillede Per Frimann.
  • Danskernes naturlige tilbøjelighed til at dele med fremmede er symboliseret med alt det grønne i Dannebrog.
  • Ingen ved hvor K’et i ordet ‘Dannebrog’ skal stå. Bogstavet er nemlig ikke bare stumt, men osse blindt.
  • Det er en myte, at Dannebrog er smukkest i modvind. Det ser faktisk vildt mærkeligt ud.
  • Storbritanniens flag, Union Jack, er umuligt at skelne fra et Dannebrog, der er vendt på vrangen.
  • Et ægte Dannebrog dufter af mynte, når det lunes over lukket ild.
  • Mange af flagene ved fejringen af curlingkvindernes sølv ved vinter-OL i Nagano 1998 var i virkeligheden bare gamle fotos klippet ud og farvelagt.
  • Dannebrog giver ikke ekko.
  • Bortset fra årene 1968-1972 har hvid været den foretrukne farve til korset.
  • Den korrekte måde at sige ‘heja’ på, når man vifter med Dannebrog er ‘heja’.

…og så er det ellers bare ud på gade og stier og fejre et eller andet! Gør Danmark stolt og brast hver Goths hjelm og hjerne og hvad det nu ellers hedder alt sammen.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Godt sparefif-Nyt II:

Aflever ALLE dine pæng!

Dr.Læges 20 sparefif

Du blir skiderig (nej du gør ej)

I disse for vort land så helt almindelige tider; hvor massemedierne ikke desto mindre forsøger at bilde os ind, at vi har gevaldige prisstigninger, selvom jeg stadig kan få næsten 20 femmere for hundrede kroner – er det atter blevet moderne at spare som rigtige krigsbørn. Ligesom boomer-far og boomer-mor, der voksede op i starthalvfemserne under den første golfkrig. Nå-nej. det var jo mig. Så en eller anden gammel krig da – ‘Priskrigen på mobil-abonnementer’ i 1845 eller ‘Krigen om den gode strandstol’ i sensommeren 1972.

Selvom alle jo godt ved, at det bedste råd til at komme uskadt gennem en økonomisk krise, det er at have helt vildt mange penge, så er der jo enkelte, der ikke er skide rige.  Der er selvfølgelig altid, Tidligere formand for Danmark, Lars Løkkes evigt gyldige spareråd; “Få andre til at betale”-fiffet, men hvad kan man gøre, når nu varmechecken er brugt på gin, og Kongens foged har slået lejr i entréen?

Pöllz mer’ Pöllz står som alltid klar med en række råd. Her er Hessian-doktrinen: Dr.Læges 20 sparefif, der kan få dig helskindet gennem den finansielle pandemi.

– Årh, spar mig! –
– Say no more Fam; here goes:

De 20 sparefif:

  • 1) I stedet for at se TV, så gå en rask tur.
  • 2) Brug begge sider af tarteletten.
  • 3) Hvis du ikke putter boller over Å, er der til morgenbrød i morgen.
  • 4) Hvis du skyller dem grundigt, saa kan majs spises masser af gange.
  • 5) Sluk altid lyset to gange.
  • 6) I stedet for at spise, saa gaa en rask tur.
  • 7) Skildpadder er ét af de bedste dyr, at skrive paa, hvis du løber tør for notespapir.
  • 8) Hvis du køber fliser for alle dine penge, saa bruger du dem ikke på slik, benzin og sofaer.
  • 9) I stedet for at købe tøj til dine børn, saa gaa en rask tur.
  • 10) Hvis du lader være med at spise de fliser du hele tiden køber, saa sparer du penge paa tandlægen.
  • 11) Raab i stedet for at sige ting to gange.
  • 12) Hvis du ikke kan bære det hele paa én gang, saa bær alligevel det hele paa én gang.
  • 13) Lok dine børn til at gøre noget uartigt, saa du kan smide dem i seng uden aftensmad.
  • 15) Vand fra pastakogning kan genbruges til te-brygning.
  • 16) Spar penge dagligt ved ikke at købe mango.
  • 18) Hvis du koger for meget vand, saa frys det ned, inden det holder op med at koge.
  • 19) Hvis du lader være med at bruge vokaler, s hr d dm tl snr, sm n lkkr snck.
  • 20) Spring et par punkter over paa dine lister, så det ser ud som om der er tyve.
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Livets uskrevne regler.

Nr.6 vil overraske dig (der er kun 5)

Her i Dr.Læges online konsultation er vi altid klar med lifehack, og andet, der kan få dig gennem livet …levende……

Denne gang er vi i samarbejde med den undersøgelseskommission, vi har nedsat til formålet – Hessian-kommissionen – nået til det helt fundamentale og grundlæggende (Det var en pleonastisk dobbeltkonfekt – det er vi godt klar over og vi ved det.) Vi er nået til selv livets regler. OMG!

Ret beset er alle regler jo egentligt “Livets Regler”, for hvis der er noget jeg ikke gider pukle rundt med, når jeg en gang kreperer, så er det sgudda love og regler. Ild og orme er for de døde; Regler er for de levende. Du skal edderrådme bare se en bad-ass død Bibliotekar pisse uden at slå sædet op, og ligge ting med stregkoden nedad, når jeg står af.

Nej. Det vi (jeg) snakker (skriver) om her, er de store uskrevne regler. Dem, der får samfundet, civilisationen og alt den slags gøjl til at hænge sammen og messing til at være billigere end sølv og strøm til at være dyrere end blod.

Efter lange undersøgelser og korte bukser har Hessian-Kommissionen i samarbejde med instituttet for anvendt ævl fundet frem til de fem uskrevne regler for livet: “Livets fem uskrevne regler”:

1.

2.

3.

4.

5.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

KønsforskningsNyt

-“Begrebet ‘køn’ er alligevel bare en stor humanistisk løgn, trukket ned over hovedet på os af toilet-industrien for at sælge flere toiletter” sagde Eigil og fnøs nedladende .

Ind til fornyligt havde han været gift med Karina i otte år, der viste sig at være Tage fra Holbæk, der var bange for at komme hjem til sin kone, fordi han havde købt den forkerte mandelmælk. Til Eigils forsvar skal det siges, at Karina var lidt af en rebound-kæreste. Eigil var netop kommet ud af et kompliceret forhold med en Old English Sheepdog, som han havde bestilt online som ‘Jannie fra Phuket’.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Forbrugeroplysnings-Nyt II

fod og kop

Vil du – lissom jeg – gerne have to kopper kaffe om morgenen? Men er du nervøs for den ærgrelse det ville være, at spilde den ene kop ud på gulvet og derved gøre den udrikkelig og på den måde komme til at mangle en af dine kopper kaffe om morgenen?

Her er et fif til hvordan du kan undgå ærgrelsen ved at spilde den ene kop ud på gulvet og derved gøre den udrikkelig:

1: Skræl en appelsin

2: Lav tre kopper kaffe.

3: Skulle den ene kop blive spildt ud på gulvet og derved blive gjort udrikkelig, så har du stadig to kopper kaffe!

4: Smid appelsinen væk – den har ikke noget med det her at gøre.

5: Skulle det ske, at ingen af kopperne bliver spildt ud på gulvet og derved blive gjort udrikkelig, kan du i ro og mag hælde den overskydende kop ud på gulvet og derved gøre den udrikkelig.

God fordøjelse.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad er et menneske-nyt

Det er ikke kærlighed, der gør os til mennesker.

Det er ikke evnen til at planlægge fremtiden og bruge værktøj, der gør os til mennesker.

Det er ikke at vi formår at formidle abstrakte begreber, der gør os til mennesker.

Det er ikke, at vi er i stand til at sætte os i andres sted og føle empati, der gør os til mennesker.

Det er ikke vores iboende trang til at fremstille kunst eller musik og at vi kan værdsætte skønhed, der gør os til mennesker.

Det, der gør os til mennesker, er at kunne genkende alle felterne med trafiklys.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Drama på fabrikken-Nyt

En mørk og stormfuld efterårsformiddag i det tidlige maj på Saftevandsfabrikken:

Lærlingen: Sjæf! Sjæf! Jeg er kommet til at hælde alt, alt for meget vand i saftevandet!!!

Chefen: Det var sgutte så godt. Hvor slemt er det? Lad mig liiige…(smager) …ja, føj for puha, det er blevet tyndt!

Lærlingen: Jeg er så ked af det, Sjæf! Du må meget undskylde. Hvad skal vi dog gøre?

Chefen: Der er kun ét at gøre. Kald på MarketingsMan.

Lærlingen: MarketingsMan?

MarketingsMan: Hahaaa! Træd blot væk, borger. Dette skal jeg nok tage mig af!

Tynd kop the