Udgivet i Skriv en kommentar

Befolkningssplittelses-Nyt

Hvis ikke du har noget godt at sige om dig selv – kan du jo altid fortælle, at de andre er nogle endnu større røve. Du – og dem der er som dig – har retten helt på jeres side

Danmark er et splittet land. Det har vi hørt så tit, at det være sandhed. Mangt en politiker, medie-upersonlighed og YouTube-aktivist har opstillet dikotomier, der ihærdigt forsøger at opdele landet i to uforlignelige og gensidigt udelukkende grøntsagsskuffer – eller ‘kategorier’ som det hedder på nynorsk.

Hver eneste gang det bare tilnærmelsesvist har passet ind i de manipulerende møg-ørers machiavellistiske kram (for nemheds skyld efterfølgende også kaldt for Grøntsagsskuffer) har de opstillet binære (ikke binyre) par, med det formål at splitte befolkningen for egen vindings skyld. Vi kender de fabrikerede modsætninger:

*=Her bliver blandt andet Fyn forståeligt nok ofte overset.

Men er det virkeligt så galt fat? Er vi så forskellige i vort lille land, som nogle mennesker gerne vil have os til at tro?

“Der findes to slags mennesker; Der er dem der vil splitte (de andre) og der er dem der vil samle (os)”

Der er eksempelvis ikke mange, der gør opmærksom på følgende forhold. Det er netop forhold, der tydeligt beskriver Danskerne som ét samlet folkefærd:

  • Samtlige borgere i både Hørsholm og Esbjerg er dem alle sammen.
  • Hovedparten af både Blå og Røde vælgere bør skifte sæbe
  • De fleste beboere vest for Storebælt har ligeså mange cifre i deres CPR-nummer som dem i øst.
  • Muslimer og kristne har lige stor sandsynlighed for at enten selv have haft – eller kende nogen, der har haft – fødselsdag inden for det seneste år.

Så noget kunne tyde på, at vi ikke er så splittede, som alle de andre forsøger, at bilde os ind. (Grøntsagsskuffer!) Kig på din nabo – måske bor han lige ved siden af dig.

Men hvem skal en klog befolkning så lytte til?

Os sgudda! Med disse fakta ang-mængde er det en stor glæde for Hessian.dk at kunne præsentere et helt nyt demografisk kort over Danevang.  Snodtholm-Væmmelse Institut for Åbenlyste Ligegyldigheder (Forkortet KNAS) har for Pöllz – mer’ Pöllz udfærdiget en kort, der viser hvorledes befolkningen virkeligt fordeler sig.

Danmarkskort Befolkning pro capita
Danske kommuner og deres indbyggerantal pro capita.

Som det ses, kan det være lige meget, om vi er lige mange eller lige få. Det der tæller er, at vi ikke er svenskere.

Så kom ikke at sig at vi er så forskellige og husk dine lygter!

Udgivet i Skriv en kommentar

Der-kan-man-barsens-se-Nyt

Du har sikkert hørt om æbler. Mange med hud har hørt om æbler, så du har nok også hud. Men viste du at…

Æbler blev opfundet i 1958 af knallertfabrikant Henning D. Æbler

De første mange (4) år var æbler sort/hvid og med dårlig lyd – lissom vi kender det fra porrer

Indtil august 1972 var æbler en følelse på lige fod med afsky og lidt for skarpt solskin.

De første spiselige æbler blev lanceret som værn mod håndsvamp i forsommeren 1982.

Ernest Hemmingway optrådte som æble i tre afsnit af Cirkeline.

Æbler giver ikke ekko.

3 æbler sejlede i 1987 under dominikansk flag – ikke af skattemæssige årsager, men fordi det var pænt.

Kun blå tomater kan levitere – Det har ikke noget med æbler at gøre, men er ret sejt.

En tidlig prototype uden WiFi.
Bemærk det lidt ændrede design; i dag ser man kun sjældent æbler på et gråt bord.

Som så mange andre af vore ungdomshelte stoppede paraden for æblerne, da de måtte indse at udseende alene ikke putter mad på bordet. Det gik hurtigt tilbage for den før så elskede frugt, og i 1997 forsvandt det sidste æble. Siden er stærkt forklædte frøer blevet solgt som Granny Smith og små stykker glaseret toastbrød har måtte gøre det ud for Gråsten. Altså byen.

Tror du idag at du ser et æble, er det nok netop det du gør – Altså ‘tror du ser et æble’. Æblerne er idag kun at finde i Nationalmuseets Lyngvild-udstillinger og i NetFlix dokumentarer.

Kun fremtiden vil vise sig – for det skal den jo altid, ikke? Typisk fremtiden.

Udgivet i Skriv en kommentar

Forsvindings-Nyt

Den er da sø!

Jolker B. Hörle skrev i 1979 dramaturgien til pantomimen om Klarinet-Mandens skæbne til Snodtholm Friluftsteater. Det kom der ikke noget særligt godt ud af. Vi bringer her første (og sidste) kapitel. Så er du advaret.

Hele landsbyen tog det for givet, at Klarinet-manden ville komme og fjerne alle de ovne og fliser som rensdyrene havde efterladt. Ingen havde set ham siden hvaldyrkerens den yngstes cigarvarmer havde selvantændt i køkkenhaven for en håndfuld formiddage siden. I de tumultariske scener der fulgte, opdagede ingen hvem der sneg sig væk eller omvendt. Men flere af sognets degne og snedkere var nu begyndt at blive opmærksomme på et afsavnsfuldt tomrum. Det tomrum der opstod, når ovne og fliser ikke fjernedes som forventet.

“Kunne man bare være sig selv i alt dette morads. Det ville gøre dørskiltningsprocessen en hel del nemmere.”

Klarinet-manden var i sagens natur vellidt. Vellidt men oftest forsøgt undgået, hvis man da ikke havde en ovn, der skulle fjernes, eller en festsang hvor rimene i tredje og fjerde vers var lidt for ustabile.

Hvem var det dog, der havde fundet på Amager?

Der lå en sær og skælmsk dunst af gammel ovn over landsbyen. En gruppe af landsbyboerne så tvivlende på fliserne, der lå uberørte hen. Et udvalg fremlagde en idé; Fliserne kunne jo stakkes, og så var de ligesom af vejen. Mange var begyndt at spørge sig selv om hvorfor det havde været nødvendigt at afvente Klarinet-mandens ageren i flisespørgsmål. De kunne jo blot stakkes på plænen ved skuret i møbelbryder Henriettesens aftægtsbolig. Var der ikke noget gedulgt i hele Klarinet-mandens mystiske tilbud om at hente fliser og ovene? Hvorfor havde man uden at skele til den mulige værdi, blot udleveret disse genstande til en mand, ingen viste hvor kom fra.

Der var bred enighed om, at fingerbøl var smarte.

Da beboerne forsøgte at stable ovnene på samme måde som fliserne, viste det sig hurtigt, at hvis de blev stakket mere end 12 i højden, blev de ustabile som 4. vers i en ukorrigeret festsang. 13 ovne til gas og EL væltede med en lyd. De knuste skuret, der rummede Hundesens gnaverbrænderi, hvis egernssnaps på én gang fyldte folk med afsky, forargelse og billig, stærk brændevin. 13 ovne var mange, men landsbyen var efterhånden blevet tilvænnet et ganske eksorbitant forbrug af ovne.

På skovvejen nord-syd for byen havde en varevogn for en ugestid siden tabt, hvad Klarinet-manden fejlagtigt havde antaget var en micro-ovn med ristefunktion. Det var lige sådan én, han havde manglet for at kunne færdiggøre sit projekt.

Endelig kunne han afsløre overfor landsbyboerne, hvad hans mission havde gået ud på i al den tid. Ikke mindst kunne han fortælle dem alle sammen, hvem han i virkeligheden var og hvorfor hans identitet havde været nødvendig at holde hemmelig i alle disse år. Men ovnen var et skrin med atomaffald fra det nærliggende plutoniumsbageri. Klarinet-manden muterede i stilhed under en sæbebærsbusk, og endte sine dage som en kattelignende geléagtig, halvflydende klump. Én af drengene fra landsbyen, havde prøvet at bruge den blævrende masse som brændsel i sin cigarvarmer. Det virkede ikke.

Besøg vores sponsorer, hvis du kan finde dem.

Udgivet i Skriv en kommentar

SocialeSpilleregler-Nyt

Ved du hvad du skal gøre i situationer hvor du ikke ved hvad du skal gøre? Spørgsmålet er retorisk, så du må godt holde kæft. Men du ved det jo ikke, vel? Vel? …ssh!…

Der er sociale spilleregler i alle situationer. Om det er skrivebords-brydning eller værktøjsorigami, så er der regler for den interpersonelle interaktion. Regler der gør – at man opfør’ – sig som man hør – og bør – og før – og mør – og (Løg)stør og Flâneur. Dog er der i den seneste tid opstået situationer hvor de uskrevne regler er – ja, mere uskrevne end ellers.

Hvad gør du når Corona kommer? Javist – Surhedsstyrelsen har en masse idéer – men ingen til fx selskabslege. Kun sånnåed med “Hold afstand i Lidl” og “Vask hånd”. Men hvad nu hvis Corona kommer forbi i al selskabelighed? Det ville da være dybt uhøfligt at bare losse hende ned ad trappen. På numsen.
Hvis du får Corona – om det bare er til en hyggebrunch eller om det er til et seks-retters postej-orgie – og du er i tvivl om hvorvidt pålægsdukker kan konteres som dækkeservietter (på tysk: Der Überhårfjerning) ved du nok hvad du skal gøre.
Og med ‘ved’ mener vi ‘ved ikke’. Derfor får du her “Coronaens Emma Gad” (og med ‘Gad’ mener vi ‘Pöllz’)

·         Lad være med at nævne Tibet, Wuhan, Tønder, Mern eller Peter Plys. Det er dårlig stil.

·         Lån hende ikke dine B&O høretelefoner. Enten går de i stykker eller osse får du en billig kopi retur.

·         Sprit af! Gerne indersiden af glas hvor der osse er plads til et par isterninger.

·         Aldrig – som i ALDRIG lad et venstrehåndet barn tegne Corona. Det vil ikke ende vel, har du husket dine lygter?

·         Stil ikke mælk i køleskabsdøren. Den holder sig længere hvis den ligger på hylden – gerne bagerst.

·         Situationer med akavet tavshed, kan afhjælpes ved at skiftes til at synge GrandPrix-sange med “créme” i titlen.

·         Sørg for at få en klar aftale om hvem der tager frække postkort med hvis I skal på skovtur.

·         Tre ord: Minestrimmel!

·         Bliv ikke forvirret hvis I er i Ekkodalen og du pludselig er sammen med Coronaona. Heller ikke hvis du får noget i øjet.

·         Ryg i smug og/eller tal finsk

·         Lær listen udenad og glem den!

Udgivet i Skriv en kommentar

Pandemi-Nyt IV

Hey du! Var der lige noget, der krillede i halsen dér? 

Og hvad skal man så (ikke, lade være med at undlade at huske ikke at glemme at afvise blankt som en sandhed, der aldrig var helt løgn men dog det modsatte af det intenderede.) gøre ved det?

CoronaVirusen skal ikke betragtes som hovedgaden i Holbæk – mere som en slags mulvarpesaks.

Som altid i krisetider, vender folk sig mod autoriteter og eksperter for at modtage nødvendige råd, vejledninger eller bare en betryggende besked om, at alt nok skal gå.
Som aldrig før lytter befolkningen til de kloge hoveder og tager til efterretning.

 Og mens de gør det, så skynder vi os – her fra Pöllz mer’ Pöllz – at komme med vores egen lille karantæne-service, der skal få danskerne og alle de otteogtyve andre, der osse taler dansk, igennem krisen på bedste beskub. Vi kan jo ikke synge ‘Det er idag et vejr’ hele tiden.

 En række huskeregler, der klæder danskerne på i overlevelsesvejledningernes joggingsæt. Det skal være nemt – det skal være en huskeremse!

Hvem husker ikke N.O.S.S.E. der skulle hjælpe skolebørn med at huske at skylle bægrene efter brug. Eller M.E.N.G.E.L.E. der skulle hjælpe det syltende folk med at huske et eller andet. Jeg ved ikke hvad – jeg sylter ikke.

Derfor: Lad os holde den foreskrevne afstand, spritte stavepladen af og huske:

Cannelloni
Denne pastatype har, så vidt gættet, intet med sygdommen at gøre – men den er ikke desto mindre værd at huske på. Så husk på den. Med sovs. Eller sauce.
Bord
Hvis du er et bord, er du ikke i den umiddelbare faregruppe. Du bør dog være indstillet på, at både folk med høje forventninger eller rigeligt grill-bestik kan finde på, at putte dug på dig – måske en gul én, nu det er påsketid.
Regnbukser
Regnbukser er blå og nemme at skylle af og få forholdsvist fuldstændigt rene. Vær som en regnbuks – bare uden lommer, limede syninger og eklatant mangel på evening-wear potentiale. Vær i virkeligheden mere som en porcelæns-nederdel. ‘Røv’ begynder i øvrigt osse med ‘R’ – just saying.
Overflader
Overflader renset med Stilton-ost, viser sig i gennemsnit at blive berørt af langt færre fingre, end fletkurve med friskbagte, lækre boller, der slet  ikke er noget som helst ulækkert ved. Har du husket dine lygter?
Nej!
Nej – Bare lad være. Formanden (M/K) for danskerne har talt. Stop! Stands! Hør op! Hold inde! Bi lidt! Tøv to kender!  Ellers kommer I aldrig ud igen! Vent lige lidt og stop så igen.
Tag-selv-bord
Du vil i denne tid måske opleve at finde dig selv helt, helt alene ved buffeten – Dette skyldes at mange forveksler ‘karantæne’, med ‘kantine’ – Det er helt almindeligt, og noget at være nervøs over.

Rådet kan du tage eller lade være. Hvis du lærer det uden ad og husker det og forstår det, er det med sikkerhed tid at søge læge.