Udgivet i Skriv en kommentar

SocialeSpilleregler-Nyt

Ved du hvad du skal gøre i situationer hvor du ikke ved hvad du skal gøre? Spørgsmålet er retorisk, så du må godt holde kæft. Men du ved det jo ikke, vel? Vel? …ssh!…

Der er sociale spilleregler i alle situationer. Om det er skrivebords-brydning eller værktøjsorigami, så er der regler for den interpersonelle interaktion. Regler der gør – at man opfør’ – sig som man hør – og bør – og før – og mør – og (Løg)stør og Flâneur. Dog er der i den seneste tid opstået situationer hvor de uskrevne regler er – ja, mere uskrevne end ellers.

Hvad gør du når Corona kommer? Javist – Surhedsstyrelsen har en masse idéer – men ingen til fx selskabslege. Kun sånnåed med “Hold afstand i Lidl” og “Vask hånd”. Men hvad nu hvis Corona kommer forbi i al selskabelighed? Det ville da være dybt uhøfligt at bare losse hende ned ad trappen. På numsen.
Hvis du får Corona – om det bare er til en hyggebrunch eller om det er til et seks-retters postej-orgie – og du er i tvivl om hvorvidt pålægsdukker kan konteres som dækkeservietter (på tysk: Der Überhårfjerning) ved du nok hvad du skal gøre.
Og med ‘ved’ mener vi ‘ved ikke’. Derfor får du her “Coronaens Emma Gad” (og med ‘Gad’ mener vi ‘Pöllz’)

·         Lad være med at nævne Tibet, Wuhan, Tønder, Mern eller Peter Plys. Det er dårlig stil.

·         Lån hende ikke dine B&O høretelefoner. Enten går de i stykker eller osse får du en billig kopi retur.

·         Sprit af! Gerne indersiden af glas hvor der osse er plads til et par isterninger.

·         Aldrig – som i ALDRIG lad et venstrehåndet barn tegne Corona. Det vil ikke ende vel, har du husket dine lygter?

·         Stil ikke mælk i køleskabsdøren. Den holder sig længere hvis den ligger på hylden – gerne bagerst.

·         Situationer med akavet tavshed, kan afhjælpes ved at skiftes til at synge GrandPrix-sange med “créme” i titlen.

·         Sørg for at få en klar aftale om hvem der tager frække postkort med hvis I skal på skovtur.

·         Tre ord: Minestrimmel!

·         Bliv ikke forvirret hvis I er i Ekkodalen og du pludselig er sammen med Coronaona. Heller ikke hvis du får noget i øjet.

·         Ryg i smug og/eller tal finsk

·         Lær listen udenad og glem den!

Leave a Reply